Denne side vil løbende blive opdateret med nyttig information for klubbens trænere og ledere.
Afdelingsledere
Afdelingslederne i Hvidovre IF er trænernes, holdledernes, spillernes og forældrenes kontaktperson i Hvidovre IF. Opstår der nogle problemer, spørgsmål eller andet, er alle velkomne til at kontakte afdelingslederne for at få hjælp mm.
Træning
I Hvidovre IF træner vi efter principperne i Aldersrelateret træning. Du kan downloade og læse mere om Aldersrelateret træning 1 (5-14 år) her.
Der vil kunne findes træningsøvelser samt links til hjemmesider med øvelsesdatabaser. Til nogle af øvelserne skal du for at se dem downloade Hjemmebanen Player. Hjemmebanen er et DBU produkt.
Vores sportslige koordinator står til rådighed for alle, der ønsker inspiration til træningen. Lav en aftale om at han kan kommer forbi træningen. Hans væsentligste opgave er, at være medvirkende til at højne standarden på fodboldtræningen på alle niveauer i breddeafdelingen i Hvidovre IF.
Stævner
Søger du efter stævner til din årgang eller dit hold, så kan du med fordel besøge www.dk-staevne.dk.
Uddannelse
Følg med under kursustilbud for de seneste kurser vi udbyder i Hvidovre IF. Du kan derudover også læse mere om DBUs uddannelser på følgende links.
Læs mere om DBUs træneruddannelse her.
Læs mere om DBUs lederuddannelse her.
Læs mere om DBUs dommeruddannelse her.
Kontakt din afdelingsleder hvis du har spørgsmål i forbindelse med din uddannelse.
Aflysninger
Nogle gange driller vejret os. Følg med på Hvidovre Stadions hjemmeside om aflysninger/lukninger af banerne i Hvidovre eller Avedøre.
Se aflysninger for Hvidovre Stadion (bane 1-5) her.
Se aflysninger for Avedøre Stadion her.
Ordensregler på anlægget
Det er vigtigt, at vi rydder op efter os, men også at vi fortæller om vores ordensregler til de hold der gæster vores baner. Det er hjemmeholdets ansvar efter kamp, at der er ryddet op efter de to hold.
• Dyr er ikke tilladt på anlægget.
• Strømpetape o.lign. smides i skraldespandene omkring banerne – og efterlades ikke på banerne.
• Alle former for emballage eller affald smides i skraldespandene der står rundt omkring på anlægget.
• Der er rygeforbud på alle indendørsarealer på anlægget.
• Cigaretter skodes ikke på banerne eller stierne.
Efter brug af mål stilles de tilbage til på deres plads, dvs.:
• 11-mandsmål ved 11-mandsbanerne.
• 7-mandsmål ved 7-mandsbanerne.
• 5-mandsmål ved 5-mandsbanerne.
• Øvrige eller overskydende mål stilles op af hegnet bag baglinjen.
Materialer
I HIF er der rigtig mange, der spiller fodbold. Derfor er der også rigtig mange materialer, som vi alle skal passe på.
Derfor er følgende vigtigt og skal efterleves.
• Ingen materialer må fjernes fra området, hvor der trænes, uden det er afstemt med afdelingslederen.
• Alle materialer, der er taget frem, skal sættes på plads efter træning (bolde, net, toppe, veste, mål mm.)
• Materialerne sættes de rigtige steder, så den næste let kan finde de rigtige materialer.