Formål & Vision

Stævnet skal afvikles i udviklingens tegn, og der vil derfor ikke være fokus på pokaler, hjemmesider, offentliggørelse af resultater osv. Fokus vil være, at skabe så optimale udviklingsrammer som muligt. Vi vil forme stævnet efter klubbernes ideer og erfaringer. Derfor vil der blandt andet være fokus på:

-    Uddannede dommere og linjedommere til alle kampe
-    Kampene spilles på så gode græs/kunstbaner som muligt
-    Opstilling af stillads så klubberne har mulighed for videooptagelse af kampene
-    Vi mener ikke, at rammerne for 9-mands i øjeblikket er optimale. Derfor vil stævnet blive gennemført som 11-mands
-    Afmærkede områder langs banerne, som er forbeholdt spillere, ledere, trænere og dommere
-    Klubberne kan frit stille med spillere fra andre årgange på de respektive hold

Sundhed skal være en integreret del af stævnet:

-    Der vil blive tilbudt frugt til spillerne mellem kampene og i pauserne
-    Der vil ikke være salg af slik/sodavand udover kaffe, vand, frugt, sandwich og lignende
-    Vi har en tro på, at klubberne/forældrene er bedst til at vejlede spillerne omkring kost, så vi vil ikke tilbyde forplejning til spillerne

Forside