Desværre var kampen knap nok kommet igang, førend HIF kom bagud. I en situation hvor forsvaret ikke stod helt godt placeret, smutter David Devderiani igennem, og selvom Lasse Krogh kommer ud og blokererer ryger bolden alligevel i mål. Efter 10 minutter får HIF skadet både Morten Wind og Marc Olsen, og det fik i høj grad indflydelse på resten af kampen. Der var stort set kun eet hold på banen, og HIFs spillere løb rundt i AGFs kombinationer. Det blev 2-0 efter små 20 minutter, hvor bolden hopper over Jonas Rasmussen, og hen til en umarkeret Peter Graulund. Det blev 3-0 efter en halv time, da Peter Graulund igen får bolden i nettet efter en ripost. Lukasz Cieslewicz får pyntet på resultatet i første halvlegs overtid.
De første fire minutter af anden halvleg bød på to scoringer. Og desværre begge to til AGF. Først Kasper Poulsen og dernæst Peter Graulund øger til 4 og 5-1. Thomas Wiil bliver desværre noteret for et selvmål efter 63 minutter og til sidst gør Sanel Kapidzic det til slutresultatet, da Lasse Krogh forsøger at komme ud til en høj bold uden for feltet, men misser da AGF'eren får hovedet på først.
Der er kun een ting at sige. HIF havde ikke dagen, og AGF spillede forrygende. Det gælder bare om at glemme denne kamp, og se frem mod næste weekends opgør mod Skive.