1. Division, HIF - AC Horsens: 0-1

18/04/2010 12:34

Det var nu topholdet AC Horsens' tur, til at lægge vejen forbi Hvidovre Stadion. Ovenpå onsdagskampen mod Skive, og med kun to dages restitution, kunne man godt frygte et Hvidovre-hold, der ville få ørerne i Horsens' velsmurte maskine. På den anden side, så var Horsens blevet dukket i sidste weekend's kamp mod FC Roskilde, så der var lagt op til et spændende opgør. Det bliver en første halvleg uden de store oplagte muligheder. HIF-forsvaret havde generelt godt fat i Horsens' angribere, og det var bestemt ikke meget, de kom frem til. Vi skal da også helt frem til det 45. minut, før Horsens kommer igennem. En lille blunder i Hvidovreforsvaret, og Jimmy Mayasi, kan gøre det til 0-1, da han kommer igennem i feltet, og udplacerer Lasse Krogh.

Anden halvleg bliver lidt mere åben. Men HIF har stadig godt fat i forsvaret. I det 68. minut bryder en Horsens-angriber igennem, og Lasse Krogh må ud af sit mål. Han smider sig ned, og i følge dommeren, så fælder han Horsens-spilleren ulovligt. Straffespark. Krogh har dog kigget skuddet ud, går til den rigtige side, og redder straffesparket. HIF får langsomt sat et større pres på Horsens, men formår ikke rigtigt at bryde igennem. I det 86. minut bryder Lukasz Ciesclewicz igennem i Horsens-feltet, og bliver fældet. Dommeren fløjte er dog tavs, og også udfra de meldinger der kom fra Horsens efter kampen, blev HIF her snydt for et straffespark. Der sker ikke mere, og Horsens kan rejse hjem med en smal 1-0 sejr i bagagen.

Alt i alt må man sige at HIF rejste sig ovenpå skuffelsen mod Skive. Holdet ydede en fin indsats, og det havde bestemt ikke været ufortjent hvis kampen var endt uden vinder.

Elite
Forside