1. Division, HIF-Næstved: 0-1

30/05/2010 19:40
Bittert nederlag.

Det er nu at ærmerne virkelig skal til at smøges op, for at holde Hvidovre over stregen. Næstved havde, inden dagens kamp, ikke rigtigt noget at kæmpe for, så man sad og håbede at det blev HIFs dag. Hvidovre startede også kampen bedst, og der blev vist noget af den fight, der skal til. Muligheder var der også et par stykker af, bl.a. da et indlæg fra Lukasz Cieslewicz, sendes ind igennem det lille felt, og Stefan Sørensen er blot få cm. fra at få sat foden på. Desværre gav spilovertaget ingen scoringer, og holdene kunne gå til pausen med 0-0.

I anden halvleg kommer Næstved lidt bedre med, men det er stadig HIF, der har boldovertaget. I det 51. minut opstår en kæmpe mulighed det et frispark sendes højt i feltet, for derefter at blive headet ned mod fjerneste stolpefod. Desværre for HIF skal Næstveds målmand absolut finde en klasseredning frem, og når præcist ned og vifter bolden til hjørnespark. 10 minutter senere opstår Næstveds største mulighed, da Lasse Krogh har svært ved at holde en ellers ufarlig bold, og Næstved er straks over, da bolden glider ud af hænderne på ham. Der opstår lidt klumpspil, men i sidste ende får Jesper Skak losset bolden langt op ad banen. I det 81. minut får Næstved så et lidt tyndt dømt frispark, en 10 meter inde på Hvidovres banehalvdel. Frisparket sparkes højt ind i Hvidovre-feltet, og da ingen får afværget, dukker Henrik Madsen op bagfra, og sætter en sidste fod på bolden, og ind bag Lasse Krogh. 0-1 og en kæmpedukkert til et godt kæmpende Hvidovre-mandskab. Denne stilling holder sig, desværre, tiden ud, og HIF må gå fra banen uden point til kontoen. Det begynder nu at snærpe til i bundstriden. Kolding slog Frem, og Skive fik noget overraskende alle tre point mod oprykningskandidaterne fra Fredericia. Det betyder så desværre også, at Hvidovre nu kun er 1 point over stregen.

Elite
Forside