Viborg startede dagens kamp bedst, og fik lagt Hvidovre under pres. Det var dog HIF der skulle stå for kampens første reelle mulighed, da Lukasz Cieslewicz sender en diagonalpasning til Anders Clausen, som, hårdt presset, alligevel får afleveret baglæns til Denni Patschinsky, og han får afleveret i feltet. Her får Lasse Rostholm hovedet på, men Viborgs målmand får flot klaret. I det 15. minut, går det så galt efter et hjørnespark, hvor der opstår noget klumpspil, men alligevel får Viborg sendt bolden til Simion Bulgaru, som sender bolden op i nettaget. Viborg står stadig for presset, men HIF kommer alligevel frem til nogle muligheder, og det 38. minut, får HIF fremtvunget et hjørnespark. Det seneds i det lille felt, hvor bolden snittes videre, til Anders Clausen, som header bolden i Viborg-målet. 1-1, er ikke helt så uretfærdigt, da HIF har haft nogle gode muligheder, selvom det er Viborg, der har langt det meste af spillet.
Efter scoringen er HIF kommet bedre med i kampen, og får lagt pres på Viborg. Minuttet før pausefløjt, får Viborg dog endnu et hjørnespark, og efter endnu en omgang klumpspil, ender bolden hos Razak Pimpong, som sender Viborg i front.
Viborg starter igen anden halvleg bedst, og har igen bolden langt det meste af tiden. Men heldigvis for Hvidovre er Viborg temmeligt ineffektive, når de kommer frem til feltet, selvom deres opspil er nydeligt, og flere gange får Hvidovre på hælene. HIFs største chance opstår i det 83. minut, da Anders Clausen tager et hurtig indkast til det lille felt, hvor en helt fri Morten Walldo, desværre hamrer bolden på ydersiden af stolpen. I kampens overtid, får HIF endelig lagt pres på Viborg. Det resulterer i et hjørnespark efter 94. minutter, og alle, inklusive Lasse Krogh, sendes frem i Viborgs felt. Hjørnesparket sendes perfekt i feltet, og efter lidt headen frem og tilbage, ender bolden hos Jacob Ingvarsen, som med hovedet, sender HIF på 2-2. Et rigtigt dejligt point at tage med hjem fra Jylland.