Det var bestemt ikke for godt, - uafgjort mod ligaens bundhold, Esbjerg, der stadig har en sejr til gode på udebane. Det startede ellers fint for HIF, da holdets ene topscorer Nicklas Iversen sørgede for 1-0 efter bare 2 min. spil. HIF var spilstyrende og pressede gæsterne tilbage i store dele af spillet.
Midt i første halvleg fik HIF tildelt et straffespark for skub i ryggen. Det omsatte Thomas Petersen til en 2-0 føring. Men man nåede knapt nok at få hænderne ned, før Esbjerg på det efterfølgende hjørnespark ganske umarkeret fik headet bolden i mål til 2-1. HIF havde derefter et par gode forsøg, men ikke heldet med afslutningerne, og jyderne var farlige på kontrastød.
I 2. halvleg sad Esbjerg på det hele. HIF's spil var usammenhængende og koncentrationen manglede totalt. Og efter få minutters spil var det igen bundholdet, der fik scoret til 2-2. Generelt ikke nogen god kamp, hvor HIF hverken fik tacklet igennem eller havde idè med spillet.
Næste kamp er ude mod ligaens nummer tre, FC Midtjylland.