1. Junior - Lyngby 3-3

14/09/2005 00:00

Hvidovres juniormandskab spillede for anden kamp i træk topopgør. Denne gang var det ude mod Lyngby, der indtager 3. pladsen i landets bedste liga, to pladser over HIF.

Det startede skidt for HIF, der efter 20 minutter var bagud 2-0. Men klubbens topscorer Nicklas Iversen fik reduceret til 2-1, og lige inden pausen var det Thomas Petersen, der omsatte et straffespark til 2-2.

Forseelsen kostede i øvrigt Lyngby en udvisning. HIF kunne ikke rigtigt udnytte overtallet, for i 2. halvleg kom Lyngby igen foran 3-2. Men 10 min. efter lykkedes det Mike Mortensen at sikre HIF det ene point med hans mål til 3-3.

Juniorerne spiller hjemmekamp mod B.93 på lørdag kl. 13.00



Kilde: Hvidovre Avis 14.09.2005
Forside