1. Junior – AGF......3-2

07/10/2006 00:00

Det var som nat og dag for HIFs juniorer, der gik fra en velspillet pokalfinale, hvor man dominerede kampen igennem og tabte. Det startede heller ikke for godt i weekenden for HIF, der igen kom bagud 1-0 på en returbold inde i feltet. Herefter prøvede man at spille mere direkte og prøvede at komme ned over kanterne, hvilket lykkedes i størstedelen af tiden, men det var tydeligt, at pokalkampen havde sat sine spor.

HIF kom dog stærkt igen og fik scoret til 1-1, 2-1 og 3-1, det sidste var på et indkast fra drengespilleren Mikkel Thomsen, som AGFs målmand fik rettet uheldigt af. Her så kampen ud til at være lukket, men så lykkedes det igen AGF at score på en returbold, og det åbnede 2. halvleg totalt. De sidste 45 minutter var præget af lange bolde fra begge hold, og et HIF-mandskab der kæmpede for at holde AGF fra at score. Her gjorde især Thomas Will-Andersen det formidabelt og ryddede flot op, når det brændte på. AGF blev reduceret til 10 mand, da der manglede 10 minutter.

Desværre måtte også Thomas Will-Andersen se direkte rødt, da han i noget der mere lignede kamp om bolden end skub i ryggen, fik sin udvisning. AGF var millimeter fra at udligne i overtiden, hvor Steffen F. Hansen diskede op med en feberredning.

Næste kamp er ude mod OB.



Kilde: Hvidovre avis 07.10.2006
Forside