1. Senior: Brøndby II - HIF: 3-0

01/05/2006 00:00
Det var et Brøndbyhold med ikke færre en 6 spillere, der alle har spillet, eller er inde i Superliga-truppen, som tog imod HIF i går søndag. Hvidovre startede godt, og var klart med i den første halve time. Det er ikke de store chancer, som blev produceret, hverken af Hvidovre eller Brøndby, og HIF formåede ikke at få lagt et pres helt fremme, som kunne give scoringer. Brøndby kommer foran efter 33 minutter, da de får tildelt et noget tyndt straffespark, som Dan Anton Johansen sikkert sætter ind bag ved Mads Hamberg. Herefter er det som om HIF går i stå, men Brøndby bliver aligevel aldrig helt farlige.10 minutter før tid kommer Brøndby så på 2-0, da forsvaret sløser, og lader Niclas Rønne stå helt fri. I dommerens overtid bliver det så til 3-0, da Mike Jensen - søn af tidligere HIF-spiller Henrik Jensen - sender bolden ind under Mads Hamberg. Nu gælder det den svære udekamp på onsdag mod Næstved.

Kilde: Michael Hentrich
Elite
Forside