|
|
HIF » Bredde » Flere nyheder » Arkiv » 288264,288262,237787
|
 |
|
|
|
|
Tidligere Hvidovre Avis artikler HIF info/Nyheder eller klik her
Har fået grønt lys af lægen
Se artikel i Hvidovre Avis HER eller læs herunder
En af de spillere, som på forhånd var tiltænkt en vigtig rolle i HIF’s bestræbelser på at rykke i 1. division i foråret, blev skadet. Brian Andresen måtte melde fra efter 1-1 kampen ude mod B 93, og så var resten af foråret forbi for hans vedkommende.
- Jeg fik et såkaldt træthedsbrud, som kommer, når man overbelaster sin fod. Bruddet kom i højre fod, og det betød 8 uger i gips. Jeg havde mærket, at der var noget under opsejling, og det var ikke en overraskelse, at det skete. Jeg fik et vrid i foden og vidste med det samme, at der var noget galt. Efter den ufrivillige pause på 8 uger var der en fase på 2 uger, hvor jeg skulle gå med en skinne efterfulgt af endnu 14 dages absolut ro. I fredags var jeg så til undersøgelse på hospitalet, og her var der positivt nyt. Lægerne gav mig grønt lys med hensyn til at træne. Bruddet har helet efter planerne, og nu skal jeg så træne muskler og sener op til den belastning, fodbold medfører. Jeg må i princippet lave alt, men når der kommer smerter, skal jeg tage den med ro. Nedisning efter hver eneste træning er ligeledes en god idé, og det agter jeg at rette mig efter...
- Heldigvis er jeg ikke en person, der tager voldsomt på, når jeg ikke træner, så formen er nogenlunde. Faktisk har jeg min kampvægt nu, men jeg er slet ikke parat til at spille. Jeg har løbet nogle km., og det er vigtig for at træne muskler og sener op i foden. Jeg prøver hele tiden at få flere km. i benene, så jeg kan komme tilbage, hvor det er sjovest. Jeg glæder mig meget til at komme i gang igen og er meget fortrøstningsfuld. Jeg er klar over, at der er en psykologisk barriere, man lige skal over, når man har haft et brud, men den må vi tage, når den indfinder sig...eb
Sidst ændret: 25. Juli 2007 12:41
|
|
|
|
|
|