Tidligere Hvidovre Avis artikler HIF info/Nyheder eller klik her
Hvidovre viste klassen
Se artikel i Hvidovre Avis HER eller læs herunder
Allerede efter 10 minutters spil i kampen mod Brøndby, havde HIF vist mere initiativ og kampmoral end i hele opgøret sidste uge mod B93. Trænerne havde valgt at ændre lidt i startopstillingen. Først og fremmest helt fremme i forreste kæde, da med Brian Andresen har fået et brud i foden og er væk resten af sæsonen. Søren Christiansen var igen til disposition efter en skulderskade og et par kampe på det næstbedste mandskab, så også hans tilstedeværelse medførte andre muligheder.
HIF vandt opgøret over Brøndby med 2-1, og sejren var fuldt fortjent. Det er første gang af 6 mulige, HIF trak det længste strå, så sejren har været lang tid undervejs. At Brøndby, og FCK for den sags skyld, er i 2. division er et misfoster, som bør fjernes hurtigst muligt. Vi har gennem årene set, hvordan det er lykkedes de to store klubber at få indflydelse på oprykning, og det er en klar misforståelse, som divisionsforeningen hurtigst muligt skal få rettet op på. I sidste uge stillede Brøndby med et reserve reservehold, da modstanderen var LFA, som man i øvrigt har et samarbejde med, og LFA vandt 2-1. Til kampen mod HIF var der 6 ændringer på holdet. Der var pludselig fundet plads til målmand, Morten Cramer, forsvareren Henrik Kildentoft, samt de to offensive kræfter Ruben Bagger og Mike Jensen. Det kan være svært at forstå hvorfor Brøndby gør, som de gør. Eneste forklaring er, at man nok hellere ser LFA oppe end HIF, samt at man gerne vil drille lidt. Nu klarede HIF selv opgaven, og det efter en rigtig god holdpræstation.
HIF lagde godt fra i kampen mod Brøndby, der ikke fik megen plads at boltre sig på. HIF’s defensiv var uhyre effektiv og velorganiseret, og gæsterne tilspillede sig kun en enkelt mulighed i de første 45 minutter, hvor det blev til en afslutning fra spids. HIF havde valgt at lade Asmat El-Ouargui debutere, og det var en glimrende erstatning for Brian Andresen. Asmat El-Ouargui har teknikken og løbelysten, og han smider ikke mange bolde væk. Han fik to rigtig store muligheder i de første 45 minutter, men havde ikke skarpheden. Morten Overgaard var ligeledes meget tæt på efter et hjørnespark, men fik heller ikke ram på bolden.
Søren Christiansen var foretrukket som venstre back, og det betød at Jesper Skak Nielsen var tilbage som højre back. Lars Hjortshøj var sendt frem på midten, og det passede ham nok bedre.
HIF valgte at spille fodbold med Brøndby, og havde heldet og dygtigheden til at føre det ud på fodboldbanen. Det var gæsterne der fik lov til at løbe, og boldføreren havde konstant en eller flere spilmuligheder. Det gjorde, at organisationen hele tiden var på plads. Mikail Anli havde en dag, hvor han viste høj klasse og skabte megen uro i Brøndbys højre forsvarsside. 0-0 ved pausen var ikke efter spil og chancer, men efter 66 minutters spil kom forløsningen. Et glimrende opspil af Morten Bech, der i det hele taget spillede en meget stor kamp, og Søren Christiansen endte hos Christian Lundby, der kunne heade i mål fra tæt hold.
Asmat El-Ouargui måtte lade sig udskifte med krampe, og Patrick Jensen blev sendt på banen. Han tog lige en duel med Brøndbys bageste kæde, som han vandt. Fik godt afsluttet, og Brøndbys målmand, Morten Cramer, kunne ikke holde skuddet, som Mikail Anli løb i mål. Først inde i overtiden fik Brøndby reduceret, da HIF's bageste kæde blottede sig. Det blev straffet, men kampen fik den rigtige vinder.
Mod Skovlunde 2. pinsedag
- Nu glæder vi os over en meget flot kamp af hele holdet, kommenterede træner Ulf Larsson efter kampen.
- Vi fik set Asmat El-Ouargui give os det, vi har set til træning og i kamp på 2. holdet i den seneste tid. Uhyre flittig og pågående, og et stort aktiv for holdet. Hele holdet viste stor disciplin, og havde styr på organisationen gennem hele forløbet. Det virker som om, spillerne har trygheden ved at være så bekendt med vores organisation, så de tør lukke lidt op når det går frem over...
- Jeg synes også, at vores valg af nye kanter i Søren Christiansen og Jesper Skak Nielsen gav os mere at spille med. Centerforsvaret begik stort set ikke en fejl i 90 minutter. Morten Bech, Rasmus Wulff og Mikail Anli lyste alle op med gode initiativer og imponerende løbepensum. Helt fremme gik såvel Asmat El-Ouargui og Christian Lundby rigtig godt med i kombinationerne, så det lover godt for fremtiden...
- Vi har som bekendt en meget vigtig kamp 2. pinsedag, hvor Skovlunde kommer på besøg. Det er naturligvis en kamp, vi skal vinde. I efteråret røg vi ind i de "forfærdelige fire". Brøndby, Skovlunde, Slagelse og Brønshøj, som kun gav os et point. Nu mangler vi Skovlunde, Slagelse og Brønshøj, så vi er næsten i mål, og der skal være points til tabellen. Første skridt er nået med sejren over Brøndby. Nu skal vi holde fast...eb
Sidst ændret: 23. Maj 2007 10:26
|
|
 |
|
Alle på HIF's hold ydede en fornem præstation mod Brøndby. Morten Bech var en af de mest markante
|
|
|