Tidligere Hvidovre Avis artikler HIF info/Nyheder eller klik her
Intet afgjort omkring oprykning
Se artikel i Hvidovre Avis HER eller læs herunder
På lørdag kan HIF med uafgjort 1-1 eller en sejr vende tilbage til 1. division efter 4 års fravær og en tur helt ned i Danmarksserien.
I lørdags spillede HIF den første oprykningskamp mod FC Fyn på en meget våd bane, som stadionpersonalet fik gjort klar, så man kunne afvikle det vigtige opgør.
Opgøret endte 0-0, og da HIF ikke kunne vinde, var 0-0 det bedste resultat, da holdet sikrede sig, at FC Fyn ikke scorede. Mål på udebane tæller dobbelt ved uafgjort, så derfor kan uafgjort 1-1 være nok for HIF på udebane på lørdag.
HIF havde på forhånd meldt ud, at man ville lægge et højt pres for at score et enkelt eller to mål, og den taktik blev fulgt. HIF fik den første store chance efter 3 minutters spil, hvor Christian Lundby blev spillet fri midt for mål. I skudøjeblikket blev han tacklet, så hans forsøg strøg lige udenom den nærmeste opstander til hjørne. Kort efter forsøgte Rasmus Wulff at overliste Fyns målmand, der havde vovet sig lidt for langt ud af målet, men forsøget blev elimineret.
Kasper Gørsvig fortsatte de offensive takter med et godt skud med højrebenet fra kanten af feltet og også lige på målmanden. Herefter var det Fyns tur med en god afslutning, som HIF's målmand Kenneth Jepsen reddede sikkert.
Gæsterne var dygtige i omstillingsspillet, hvor boldsikre og løbevillige angribere hurtigt fik støtte af en hårdt arbejdende midtbane. Defensivt lod Fyn ikke HIF noget tilbage. Hele tiden velorganiseret og konstant med mange folk bag bolden. Deres 4-4-2 opstilling var mere en 4-5-1 opstilling, som betød, at HIF's kreative kræfter havde det meget svært. Den meget våde bane, gjorde det ikke nemmere, men alt i alt blev det en meget seværdig og intens oplevelse, der var forholdsvis fattig på målchancer. HIF havde de fleste, og det var hele tiden omkring de faste situationer, hvor HIF var en tand stærkere. Gør man chancerne op, havde HIF omkring 6, hvor FC Fyn kunne bryste sig af halvdelen. Indskiftede Jesper Myhrmann stod for de to største HIF chancer, da han efter hjørnespark headede på mål. I begge tilfælde blev hans forsøg blokeret på selve målstregen. I den anden ende havde Fyn en rigtig god mulighed, hvor målmand Kenneth Jepsen kvitterede med en glimrende fodparade.
HIF fik to gule kort, hvor FC Fyn kunne nøjes med et enkelt. Det største frispark blev aldrig takseret efter fortjeneste. HIF's Søren Christiansen gik i luften efter en høj bold. Netop indskiftede Mads Bartram fra Fyn gik kun efter Søren Christiansen med albue og direkte på kroppen, og Søren Christiansen måtte tage tælling med et par trykkede ribben. Liniedommeren var lige ud for åstedet, man han dømte intet. Superligadommer Michael Svendsen var forholdsvis tæt på begivenheden, men han så kun et frispark. Til hans ros skal dog siges, at han fik afviklet kampen under svære betingelser på en glimrende måde.
Men to dygtige og velorganiserede og disciplinerede mandskaber, der kun kan give hinanden en rigtig god kamp på lørdag.
Kommentarer:
FC Fyns træner Roald Poulsen: - 0-0 er ikke verdens bedste resultat. Jeg ville gerne have taget fra Hvidovre Stadion med uafgjort 1-1. Nu er kampen på lørdag helt åben. Vi plejer at score mange mål, men HIF var svære at lukke op. Samtidig var vi uden et par angribere, der giver vort spil en ekstra dimension, og i hvert fald en af angriberne bliver klar til på lørdag. Vore spillere ydede, hvad de kunne og skulle i dag, og jeg er meget tilfreds med deres indsats. Vi havde problemer i de første 20 minutter, men fik så arbejdet os ind i kampen gennem meget hårdt arbejde af midtbanen, som virkelig leverede varen...
- Vi vil få det svært mod HIF, når de har deres faste situationer, hvor de nok er lidt stærkere end os, så det tegner meget åbent. I øvrigt var HIF meget dygtige til at beskytte deres bageste rum...
Træner Ulf Larsson: - Når vi nu ikke kunne vinde, er 0-0 et godt udgangspunkt. Kan vi score på Fyn tæller et mål dobbelt ved uafgjort, og det betyder alt andet lige, at Fyn ikke kan risikere for meget fremadrettet. De skal fortsat sikre sig bagude, og vi skal fortsat lægge dem under pres. Især ved de faste situationer, hvor vi fik nogle rigtig gode muligheder i det første opgør...
- Vores topscorer Mikail Anli vender tilbage, og det er en styrkelse af angrebet. Jesper Kristoffersen fik en skade, og han er meget tvivlsom til på lørdag. Her kan Jesper Myhrmann heldigvis erstatte uden problemer. Jeg har en fornemmelse af, at vi tager til Fyn med et psykologisk overskud, fordi vi fik afviklet den svære første kamp under fornuftige vilkår...eb
Sidst ændret: 20. Juni 2007 09:55
|
|
 |
|
Stadionpersonalet havde travlt lørdag eftermiddag med at gøre opvisningsbanen spilleklar. Det lykked
|
|
 |
|
Målmand Kenneth Jepsen havde et par gode redninger i opgøret mod FC Fyn. Der bliver mere at bestille
|
|
|