|
|
HIF » Bredde » Flere nyheder » Arkiv » 288264,288262,237787
|
 |
|
|
|
|
Tidligere Hvidovre Avis artikler HIF info/Nyheder eller klik her
Ny bomber skriver med HIF
Se artikel i Hvidovre Avis HER eller læs herunder
Morten Thomsen, der til daglig spiller på Hvidovres bedste juniorhold i U16 ligaen, har gennem de senere år vist sig som en rigtig angrebsbomber. Morten Thomsen tegnede sig således sidste sæson for 39 mål i blot 22 kampe. Det indebar blandt andet, at han efter DM for drengehold, kunne kåres som topscorer. I år har den farlige angriber, til trods for sin unge alder, scoret 11 mål i de første 10 kampe. En flot statistik for en 1. års juniorspiller i ligaen.
Morten har gennem de seneste 2 år været tilknyttet Hvidovres samarbejdsklub Norwich City Football Club, hvor han ligeledes har gjort et godt indtryk. Her har han været topscorer for klubben ved flere internationale turneringer, og scoringer mod stærke modstandere som Ajax Amsterdam og Bayer Leverkusen har ikke gjort interessen mindre med tiden.
Elitesportschef Kim Hallberg udtaler: - Normalt tegner vi ikke kontrakt med så unge spillere, men i Mortens tilfælde har vi valgt at gøre en undtagelse, fordi vi mener, han besidder et ekstraordinært talent. Både som 2. års drengespiller og 1. års juniorspiller har han vist, han kan begå sig blandt de bedste. Der er selvfølgelig aldrig garanti for at en god ungdomsspiller også får succes som senior, og jo yngre spilleren er, jo sværere er det alt andet lige at spå om en fremtidig karriere. Morten har dog en særlig egenskab som er eftertragtet på alle niveauer i alle lande – han kan lave mål - og med sådan en spidskompetence tror vi der er stor sandsynlighed for, at han slår til. Samtidig er vi naturligvis utrolig stolte over at Morten har valgt HIF blandt de mange tilbud, han har fået...
Mortens Thomsens karriere begyndte tilbage i 1995 hos den lille amagerklub Tårnby. Her spillede han i trykke rammer frem til hans ældste drengeår, hvor han blev spottet af Hvidovres velfungerende scouting system.
Herfra gik det stærkt, Morten Thomsen skiftede straks efter sæsonafslutningen, hvor han påbegyndte træningen hos Hvidovres bedste drengehold. Dette skal ses i lyset af at Morten Thomsen faktisk på dette tidspunkt havde tilbud fra både KB, Brøndby og FC Midtjylland.
Morten Thomsen siger selv: - Hvidovre er en klub, hvor alle snakker med alle. Ingen er større end andre, hvilket jeg syntes er godt. Samtidig er det en klub med et godt udviklingsmiljø, og det er jo trods alt det vigtigste...
- Jeg har spillet i Hvidovre et stykke tid og har fra begyndelsen følt mig godt tilpas, samtidig går vi på juniorholdet et spændende efterår i møde, og det glæder jeg mig til at være en del af. Jeg havde også muligheden for at skrive med Brøndby og KB, men mit klare indtryk er, at man i Hvidovre udvikler sig mindst lige så godt, og derfor så jeg ingen grund til at skifte...
Morten Thomsen skal i efteråret forsøge at holde fast i de takter, som han har vist de sidste par sæsoner. Foreløbig betyder det, at skal hjælpe juniorerne til en fornuftig placering i Ligaen, samt udbygge sin egen position på topscorerlisten. Ligeledes har Morten Thomsen et dedikeret mål om at få sin landsholdsdebut i efteråret, når det nye U16 landshold bliver udtaget for første gang.
Sidst ændret: 25. Juli 2007 12:41
|
|
|
|
|
|