1. Senior: Rykker i 1. division som et hold

27/06/2007 00:00
Tidligere Hvidovre Avis artikler  HIF info/Nyheder eller klik her 

Rykker i 1. division som et hold

Se artikel i Hvidovre Avis HER  eller læs herunder



Den er god nok - som det ses på billedet er bolden over stregen inden FC fyns målmand fisker den ud af målet. Ayoub Sørensen er da heller ikke i tvivl.


Træner Ulf Larsson th. sammen med anfører Lars Hjortshøj, der vendte tilbage med masser af erngi og power.

Holdet, der sikrede HIF oprykning til 1. division. Nu venter en kort men fortjent ferie.

To vigtige spillere i opgøret mellem FC Fyn og HIF. Jesper Myhrmann takker FC Fyns målmand for kampen. Blot 15 cm. over stregen var nok til at løse billet til 1. division.


HIF er tilbage i den næstbedste division, og det skete under omstændigheder, hvor selv den bedste drejebog til en succesfilm ikke kunne være skrevet bedre. Spænding til det sidste og en masse taktiske ændringer undervejs, inden forløsningen og oprykningen var en realitet.
Til opgøret på Fyn var der på forhånd afbud fra Søren Christiansen og Jesper Kristoffersen. Til gengæld vendte Mikail Anli tilbage efter overstået karantæne. Der var pludselig genvalg til Jonas Schumacher og Nikolaj Harms, og fravalg af Asmat El-Ouargui. Nogle dispositioner, som kunne virke underlige, når Asmat El-Ouargui hørte til de bedre HIF-ere i det første opgør, og Nikolaj Harms og Jonas Schumacher kun havde været periferispillere i de seneste kampe.
- Vi havde brug for Jonas Schumacher i den bageste linie i og med Søren Christiansen ikke kunne spille, forklarede træner Ulf Larsson.
- Især havde vi brug for at have en spiller, der kunne lukke FC Fyn op med præcise afleveringer bag deres bageste linie, og det kan Jonas Schumacher løse med den eminente sparketeknik, han har. Vi lod Nikolaj Harms starte inde, da vi havde brug for en boldsikker type, der også kan udfordre og agere på egen hånd. Nikolaj Harms leverede varen. Det gjorde Asmat El-Ouargui også. Han tog vores disposition med oprejst pande og stor professionalisme....
Lars Hjortshøj, der nok var banens bedste spiller, vendte tilbage til midten, og viste noget af det bedste, hvis ikke det bedste i denne sæson. Generelt for holdet var der ingen, der ikke holdt niveau, og ser man de to play-off kampe over et, var HIF det bedste hold. Vi skabte chancerne på hjemmebane og holdt nullet, og var bedst i den første halvleg på Fyn. Vi havde 8-9 hjørnespark alene i de første 45 minutter. Igen må jeg rose hele holdet, men også konstatere, at vores defensiv er unik og utrolig stabil. Det er ikke for ingenting, at der kun er blevet scoret 22 mål mod os gennem hele turneringen...
- I den forlængede spilletid havde vi fysisk overskud og var FC Fyn overlegne, så det var fortjent, at det blev os, der rykkede op, selvom der var tæt kamp om det til det sidste. At vores målmand begik en fejl, så FC Fyn kunne score er, hvad der sker. Kenneth Jepsens ulykke blev holdets lykke, idet vi pludselig skulle frem på banen. Den satsning gav pote. Ellers tror jeg, vi var endt i en straffesparkafgørelse, og her er alt helt åbent...
- Den mest fantastiske oplevelse var, da Jesper Myhrmann havde udlignet og løb ud til klubbens fans og modtog deres hyldest. Her følte jeg, at vi ikke kunne tabe. FC Fyn orkede ikke at lukke os op, så derfor vidste jeg, at afgørelsen var fundet....
- Selvom vi måtte møblere om i den bageste kæde, da Morten Overgaard måtte udgå med en skade, er vi så sammentømrede, at det ikke fik betydning. Vi har et hold, og vandt som et hold og er rykket op som et hold...eb Sidst ændret: 26. Juni 2007 15:58
 
Den er god nok - som det ses på billedet er bolden over stregen inden FC fyns målmand fisker den ud
Træner Ulf Larsson th. sammen med anfører Lars Hjortshøj, der vendte tilbage med masser af erngi og
Holdet, der sikrede HIF oprykning til 1. division. Nu venter en kort men fortjent ferie.
To vigtige spillere i opgøret mellem FC Fyn og HIF. Jesper Myhrmann takker FC Fyns målmand for kampe
Forside