1. Senior: Træner Beundrer danske spillere

08/08/2007 00:00
Tidligere Hvidovre Avis artikler  HIF info/Nyheder eller klik her  

Beundrer danske spillere

Se artikel i Hvidovre Avis HER  eller læs herunder

- Det kan sagtens være, at svenske fodboldspillere er forkælede og spolerede, og at man i Sverige ser meget anderledes på, om man spiller i den næstbedste række, fortæller HIF-træneren Michael Sander.
- Men fakta er, at der i Sverige gøres meget for at fodboldspillerne skal mærke, at man tager dem og fodbolden alvorligt og dermed giver de optimale forhold. Jeg kan derfor ikke andet end beundre danske spillere for deres indstilling til fodbold. Da Ulf Larsson og jeg startede i Hvidovre sidste sæson blev vi mødt af en flok spillere, som var parate til at yde på træningsbanen. Det var medens varmen for alvor bragede igennem, og banerne var som beton. Det var stort set umuligt at træne under disse forhold, så spillerne fik en del vabler og skader samt slidsår, når og hvis de var i kontakt med græsset eller det, der var tilbage...
Banerne bliver "nurset"
- I Sverige havde spillerne "gjort opgør og nedlagt arbejdet", hvis man havde budt dem disse forhold. I Sverige tænker man om Danmark, at her er der da græs nok, så man kan lave alle de fodboldbaner, man kunne drømme om, hvor man i Sverige har helt andre betingelser. Her finder man et velegnet område, som man bruger og passer meget på. Banerne bliver "nurset" og passet på, så de hele tiden fremstår så optimale som muligt...
- Derfor er det en fantastisk omvæltning at se danske spillere arbejde for fuld damp under vilkår, som er så anderledes. Aggressive og målrettede til træning og parate til at yde det optimale under vilkår, som ligger langt under dem, vi oplever i Sverige. Det er bare at tage hatten af og kippe med flaget...
- Når vi i Sverige skal flytte mål, og det gør man jo over hele verden for bl.a. at passe på græsset, skal man i Hvidovre bruge 6 mand til at flytte målet manuelt. I Sverige kører man målene til de nye positioner, så der er flere måder, man kan gøre tingene lettere for hinanden. Jeg er meget glad for det stykke arbejde, man gør fra kommunal side, det vil sige stadionpersonalet på Hvidovre Stadion, udfører. Vi fik f.eks. en dejlig bane stillet til rådighed i træningskampen mod Fremad Amager her i starten. Men græsset var for langt, og det kunne man have klippet fredag, hvor det var tørt i vejret. Det jeg vil sige,er, at man kunne have forberedt kampen bedre og givet begge mandskaber bedre vilkår. Det ville man have gjort i Sverige, fordi man ser lidt anderledes på fodbold i den næstbedste række, også selvom det her drejede sig om en træningskamp...
- Det er ikke noget, jeg siger, for at kritisere nogen, men blot konstaterer som en forskellighed i dansk og svensk prioritering af fodbolden...eb
 
Forside