1. Senior: U-landsholdets BOMBER til HIF

11/07/2007 00:00

Tidligere Hvidovre Avis artikler  HIF info/Nyheder eller klik her 


U-landsholdets "bomber" til HIF

Se artikel i Hvidovre Avis HER  eller læs herunder


KLAR TIL HVIDOVRE, - den tidligere FCK- og Vejle-angriber Mads Torry, der skal give HIF mere slagstyrke helt fremme.
Det ser ud til at HIF i går formiddags - tirsdag - gjorde noget af et kup, da der blev indgået kontrakt med en angriber af format, nemlig den kun 21-årige Mads Torry, tidligere KB/FCK-angriber, der har spillet ikke færre end 36 U-landskampe for Danmark, og scoret 10 mål.
Mads Torry, der af den tidligere FCK-træner Hans Backe er blevet betegnet som "fremtidens mand, en typisk forward, der scorer på det meste, når han får chancen", har ført en lidt omtumlet fodboldtilværelse efter at han sidste år lod sig friste af sin tidligere træner for U-21 landsholdet Flemming Serritslev, og flyttede på en fuldtidskontrakt til Vejle. Det betød et farvel til FCK, hvor han ellers havde kontrakt helt frem til sommeren 2008.
Men efter Serritslevs farvel og tumulten i Vejle, blev Mads Torry fritstillet, og spillede her i foråret for Ølstykke i 1. div..
Han har nu indgået en 1 1/2 års kontrakt med Hvidovre.
- Vi kender jo Mads både fra hans tid som topscorer på KB's ynglinge danmarksmesterhold for et par år siden, og også fra 2. divisionsholdet forrige år, hvor han scorede 12 mål, bl.a. et par stykker mod os, siger Teddy Hebo Larsen. - Mads giver selv udtryk for at han kommer til Hvidovre, for at få gang i sin fodboldkarriere påny. Han har set os spille, og er overbevist om at han passer godt ind på holdet. Mads Torry satser stadig på en karriere i topfodbold, men går efter sommerferien igang med en seminarieuddannelse, hvilket passer fint med de forhold, vi byder på.
Ligner Kurt Stendal
Hvilken type er Mads Torry så? Han er ikke særlig stor, men tætbygget og meget hurtig på de første 3-4 meter. Er målsøgende og har evnen til at være det rette sted i modstandernes målfelt. Mange husker uden tvivl HIF's gamle landsholdsspiller og topscorer Kurt Stendal, - ham kan man godt sammenligne Torry med.
mads-

Sidst ændret: 10. Juli 2007 17:51
 
KLAR TIL HVIDOVRE, - den tidligere FCK- og Vejle-angriber Mads Torry, der skal give HIF mere slagsty
Forside