|
|
HIF » Bredde » Flere nyheder » Arkiv » 288264,288262,237787
|
 |
|
|
|
|
Det lykkedes heller ikke HIF's ynglinge at leve op til divisionsholdets succes i weekenden. Samtidig med seniorerne spillede ynglingene på bane 3, der var sådan nogenlunde egnet til fodbold. Og igen - det startede forrygende for HIF, der bragte sig i spidsen med 2-0 efter 20 min., først ved Søren Fisker og derefter ved Kasper Gørsvig. Lidt efter var det Patrick Jensen, der fik scoret til 3-1, men det lykkedes Herfølge at reducere til både 2-1 og 3-2 inden pausen. HIF fik en kold dukkert, da Herfølge med 10 minutter igen havde vendt 3-1 til 3-5, inden Nicolaj Hams pyntede en smule på nederlaget med sin scoring til 4-5. Med det nederlag kan HIF nu kun nå en 5. plads i 1. division. Kravet er dog, at holdet vinder den sidste kamp ude mod Nykøbing F. Alliancen, der ligger på en sikker 1-plads. Så det bliver - på papiret - en svær opgave. Men hvis man bare kigger tilbage på forårets kamp mod Nykøbing F. , som var sikret oprykning, så vandt HIF over de ellers så stærke falstringer, der tydeligvis ikke havde motivationen med sig den dag. Så måske er der alligevel en chance for at ynglingene kan slutte godt af?
Kilde: Hvidovre avis 09.11
|
|
|
|