Glostrup havde medvind i mere end en forstand i første halvleg, og allerede efter 9 minutter udnyttede de denne til at score efter hjørnespark.
Det lignede dog en hurtig udligning for HIF to minutter senere, men der blev desværre dømt off-side. Fra det 25. til det 30. minut var der flere store chancer i begge ender af banen, kulminerende med at en Glostrup spiller pludselig stod helt alene med HIFs mål, og man kan ikke fortænke ham i at trille bolden i mål til 0-2.
Håbet om at kunne vende kampen i 2. halvleg fik hurtigt liv. Allerede efter et minuts spil kunne Jesper Kristoffersen heade Rasmus Wullfs hurtig tagne indkast videre i mål, og efter bare 5 minutter fik vi rigtigt varmen, da Martin Reindorf løb igennem og udlignede til 2-2.
Kulden indfandt sig dog langsomt igen efter 40 minutter, hvor ingen af holdene reelt præsterede nogen chancer. HIF havde sat de høje folk frem, men der var ikke nogen til at give dem de rigtige bolde at arbejde med. Det blev dog Jesper Kristoffersen, der i det 90. minut sikrede sejren ved at loppe en ripost fra målmanden i mål.
Flere og større billeder fra kampen her.