1. senior: HIF- Glostrup, 1-1

31/08/2006 00:00

Det blev en kamp, hvor HIF aldrig kom til at præge spillet. Glostrup forstod, med meget enkle midler, at slå ethvert tiltag i stykker. Opstillingen skulle vist have været 4-3-3, men kom meget hurtigt til at ligne en 4-5-1, hvor der var meget langt i mellem kæderne i første halvleg. Symptomatisk for denne del af kampen, var det da også, at det tætteste HIF kom på scoring, var et skud på stolpen. To minutter før pausen, får HIF et frispark i højresiden, midt på Glostrup's banehalvdel. Jonas Schumacher sparker godt ind i feltet, og her dukker Morten Overgaard op, og sender bolden i nettet, med et godt hovedstød. 0-1, og ikke helt ufortjent, da Glostrup heller ikke har ret meget, der kan minde om en offensiv. Bare minuttet senere bliver Kasper Gørsvig præsenteret for sit andet gule kort, og sendes, desværre korrekt nok, i bad før tid. Det efterfølgende frispark kommer der, heldigvis, intet ud af. Men minuttet efter, og cirka 10 sekunder før pausefløjt, opstår en klumpsituation, lige inden for HIF's straffesparksfelt, og med en heldig fod, får Danny Nielsen, der tidligere har spillet i Hvidovre, udplaceret Mads Hamberg i Hvidovremålet.

Anden halvleg bliver ikke meget bedre. Hvidovre kunne ikke så meget i denne kamp, og Glostrup ville ikke noget, så det blev aldrig nogen seværdig match. HIF blev naturligt nok, presset længere tilbage, men forsvaret arbejdede hårdt, og så endte det hele i en remis. Alle kan have en offday, og HIF-spillerne havde deres i går. Det kan kun gå fremad, og det bliver spændende på søndag, hvor HIF tager imod topholdet fra Holbæk.



Kilde: Michael Hentrich
Elite
Forside