|
|
HIF » Elite » Divisionsholdet » Referater » Arkiv » 248391,248389,237793,237786
|
 |
|
|
|
|
Det var, desværre, en noget miserabel indsats, vi blev vidner til på Slagelse stadion, denne søndag. Det var ikke meget, der lykkedes for spillerne, men man så heller ikke spillerne lige de 10% ekstra, som er så nødvendigt, når tingene ikke fungerer. Det var bestemt ikke chancer, det skortede på, men der manglede i den grad skarphed hos angriberne. Tættest på var Morten Bech med et fantastisk skud, fra kanten af feltet, og kun en glimrende redning af Slagelses målmand, gjorde at HIF ikke kom i front i den situation. Riposten ryger til Christian Lundby, som sender bolden i nettet, men i det samme lyder dommerens fløjte for frispark. Slagelse havde da bragt sig i front 11 minutter ind i anden halvleg, hvor Kenneth Jepsen, desværre, ikke så for godt ud. I to omgange forsøger han at holde fast på bolden, men sidste gang kommer Slagelses Cristian Uth lige nøjagtig først, og sender bolden i nettet. Lidt af en dukkert, da forsvaret ellers havde haft godt fat i Slagelses angribere. Jesper Kristoffersen udskiftes med Jesper Myhrmann, og det skulle give resultat tyve minutter senere, da et frispark, taget af Rasmus Wulff, sendes ind i feltet. Her når Myhrmann højest, og med et præcist hovedstød, sender han bolden i mål. 1-1, og playoffkampen, er inde for rækkevidde. I kampens døende minutter sender HIF alle mand frem, på nær to, og det giver, desværre, Slagelse en afsluttende kontramulighed, som de udnytter til fulde, og nederlaget er en realitet. Stor skuffelse blandt alle med relationer til HIF. Nu er vi nødt til at vente til næste søndag, hvor Brønshøj kommer på besøg, førend muligheden for en playoffkamp kan sikres.
Kilde: Michael Hentrich
|
|
|
|