1. senior fik sæsonens første point

12/08/2008 00:00
Sæsonens første point

Søndag spillede Hvidovre den første turneringskamp i sæsonen 2008/2009.

Kampen blev spillet ude mod oprykningsfavoritterne fra Silkeborg IF - foran 2.718 tilskuere. Kampen sluttede 1-1, hvilket betyder, at Hvidovre for tredje gang i træk tog point fra SIF.

Anders Clausen stod for Hvidovres udlignende scoring i det 26. minut.

Du kan se kampens mål ved at følge dette link

Kampen bød på debut til både Marc Olsen og Nichlas Thorsgaard, der begge spillede en flot debutkamp.

Tom Nielsen fortæller om kampen:
- De første 15-20 minutter af første halvleg må vi nok erkende, at det var Silkeborg der havde teten. De havde en stor chance tidligt i kampen, som Kim Drejs fik reddet. Kim stod i øvrigt en fantastisk kamp.
Desværre kom Silkeborg alligevel på 1-0 efter et kvarters spil. Det var en scoring efter et solidt Silkeborg-pres fra kampens start, og Brian Riemer og jeg sad og blev lidt nervøse for kampens udvikling.
Men godt ti minutter efter Silkeborgs scoring afdriblede Marc Olsen et par spillere og lagde et perfekt indlæg ind i panden på Anders Clausen, som flot udlignede til 1-1. Derefter er vi helt med i resten af første halvleg.

- I anden halvleg sad Silkeborg igen meget på spillet, og jo længere tid der gik, desto flere bolde smed de frem mod deres angribere. Det trykkede os en del, men åbnede også enkelte gange i den anden ende af banen. Her havde Marc Olsen vores bedste mulighed i anden halvleg. I et kontraangreb leverede han en rigtig god afslutning, som Silkeborgs målmand måtte give hjørnespark på.

Alle vores spillere kæmpede godt, og vi sluttede med at tage et velfortjent point med hjem.

- Alt i alt var det en rigtig god start på turneringen mod en god modstander. Vi fik et fortjent point efter kamp med god indstilling og en flot arbejdsindsats, og det er vi meget tilfredse med. Derudover var der rart at se, at alle de spørgsmålstegn vi har haft om holdet i opstarten er blevet løst. Kampen mod Silkeborg viste endnu engang, at der er meget langt fra træningskampene til turneringskampene hvor der står point på spil.

- Derudover har vi tanket en masse selvtillid som vi forhåbentligt kan bygge videre på i vores pokalkamp på onsdag mod Ølstykke, slutter Tom Nielsen.

Truppen mod Silkeborg
Kim Drejs
Lasse Krogh
Kristian Bo Andersen
Stefan Hansen
Jesper Skak Nielsen
Nichlas Thorsgaard
Morten Overgaard
Morten Bech
Allan Nielsen
Jonas Kallehauge
Morten Walldo
Marc Olsen
Thomas Lindrup
Lukasz Cieslewicz
Ayoub Sørensen
Fosu Boateng
Anders Clausen

Elite
Forside