Viborg kom bedst fra start, og trykkede HIF det meste af første halvleg, men var heldigvis ineffektive i afslutningerne. HIF havde dog bestemt også sine afslutninger, men er lige så ineffektive. Søren Weibel efter 5 minutter med et langskud, der går over. Martin Jürgensen efter et kvarter, men hans skud går ved siden af. Jesper Christjansen header forbi mål i det 18. minut og endnu et langskud fra Jesper i det 26. minut, kan Viborgs målmand dog følge hele vejen, og let samle op. I det 33. minut bliver HIF-forsvaret spillet helt tyndt, men får alligevel en lang tå på, og ryddet op. Det bliver til to gode muligheder i det 37. minut, først af Lukasz Cieslewicz, som sparker på Viborgs forsvarer, og dernæst Søren Weibel, der får riposten, men sparker samme sted. Så i det 43. minut, er det meget tæt på føring til Hvidovre, da Weibel opsamler en stor fejlaflevering af Viborgs forsvar, og spiller 1-2 med Lukasz, hvorefter Weibel er alene med målmanden. Han hugger til bolden, men desværre går den millimeter over overliggeren. Et minut inde i dommerens overtid får Viborg hjørnespark. Dette sendes til bageste stolpe, og her kommer Viborgs Babajide Ogunbiyi højest, og header bolden ind bag Lasse Krogh. 1-0 til Viborg og drønærgeligt for Hvidovre.
Anden halvleg trækker Viborg sig længere tilbage på banen, og Hvidovre kommer længere frem. Det giver Weibel muligheden, da han hugger til uden for feltet, efter et hjørnespark, og da Viborgs målmand ikke kan holde fast, men kun får fingrene på, sniger bolden sig over stregen, og den fortjente udligning er en realitet. Et lille kvarter senere tackler Niclas Tüchsen sig igennem Viborgs midterforsvar, og får til sidst en lang tå på bolden, med en aflevering skråt frem til Karsten Jensen, der næsten lige er kommet på banen. Jensen siger tak for oplægget, og udplacerer VFFs målmand ved modsatte stolpe, fra kanten af feltet. 1-2 og den føring er der vist ingen, der kan sige noget i mod. 10 minutter efter får Hvidovre så et hjørnespark, efter at Lukasz, Weibel og Jensen har forsøgt et massivt pres på Viborgs midterforsvar. Tüchsen sparker til forreste stolpe, og Viborgs målmand kommer ud og griber, tror vi. Men han får vippet bolden til Thomas Wiil, der siger tak for tilbuddet, og kanonerer bolden op i nettaget. 1-3, og vild jubel, hos de 7 tilrejsende supportere. Dette resultat holder sig kampen ud, og Hvidovre er med dette resultat kravlet op over nedrykningsstregen. Stor ros til hele holdet, der kæmper videre, selvom de er kommet bagud lige inden pausen. Hvis den gejst kan holdes, så ligger der mange points og venter det unge Hvidovre-hold.