Hvidovre satte sig tungt på kampen fra start. Allerede efter 3 minutter forsøger Thomas Wiil sig med et langskud fra 35 meter, efter en dødbold, og Avarta's målmand kan ikke holde skuddet, men desværre er der ingen til at følge op, så det fører ikke til noget. Med omkring 10 minutter spillet får HIF en stor chance, efter rigtigt godt opspil på venstrekanten, men Martin Jürgensen får ikke bolden ordentligt under kontrol, og tackles da han får skudt. Og så i det 18. minut. Søren Weibel modtager bolden lige uden for feltet, og fedter lidt rundt med bolden, men kan ikke rigtigt finde nogen at spille til, og da ingen forsvarere går til ham, så kan han jo lige så godt forsøge skuddet, og det gør han så. Hvilket tilsyneladende overrasker Avarta's målmand så meget, at bolden stryger direkte i nettet. 1-0 og en glimrende scoring, og et bevis på, at det kan betale sig at forsøge ude fra. Dette er en af de mangler, jeg synes HIF har haft i de første par kampe, men her giver det altså pote.
Avarta kommer frem til en stor chance efter en lille halv time, men en god refleks fra Andreas Larsen, giver hjørnespark. 35. minut. Weibel og Andreas Kristiansen spiller 1-2, og Andreas forsøger sig fra kanten af feltet, men bolden går lige ved siden af målet. Mere sker der ikke i første halvleg, som HIF i det store hele har fuldstændig kontrol over.
Anden halvleg er 7 minutter gammel, da HIF endelig får ordentligt bredde på spillet, men desværre er der ingen til at følge op på Weibel's indlæg i feltet. Og blot to minutter senere er det så Hvidovre igen. Et lidt sløvt opspil ender midt på Avarta's banehalvdel hos Martin Jürgensen, der kigger op, og trykker af. Igen overrumples Avarta's målmand totalt, som ikke kommer ned, og bolden går under ham og i nettet. 2-0, og skønt at se, at endnu et skud udefra giver scoring. I det 59. minut giver et helt eminent opspil igen HIF en mulighed, da Jesper Christjansen elegant tager bolden ned, og i næsten i samme bevægelse hugger til, men også lige over målet. Et par minutter senere kommer Avarta endelig rigtigt frem, og det brænder på foran HIF's mål. Bolden bliver reddet på stregen, og det ser mistænkeligt ud som om, fra min position, at det er armen der bliver taget til hjælp. Men dommeren står godt placeret, og vinker afværgende. Så HIF slap med skrækken i denne omgang. I halvlegens sidste minut er det igen Avarta, der er tæt, der er tæt på, men en vågen Andreas i målet, får smidt sig ned, og tilraget sig bolden. Den sidste chance tilfalder HIF, da en god kontramulighed, sendes fra Weibel videre til Jacob Ingvarsen, som trækker ind i feltet, og afslutter, men en god parade af Avarta's målmand gør at kampen ender med Hvidovre-sejr. Og vigtigst af alt, det hjalp at forsøge med skud, frem for at drible sig ind til stregen for at score, og nullet blev holdt.