Her ved opstarten af sæson 2007 for KS holdet er det på sin plads, kort at afslutte 2006 ved at kåre årets spiller og fighter.
Ricki Brock (86) årets spiller 2006.
Alexander Nielsen (86) årets fighter 2006.
Årets spiller er valgt af spillere og trænere, der, gennem hele efterårssæsonen 2006, har stemt på kampens spiller efter hver kamp. Samtidig er alle stemmer for alle kampene talt sammen, hvilket har givet årets spiller 2006.
Årets fighter er valgt af cheftræneren og skal ses som spilleren, der, til både kamp og træning, har ydet en ekstra indsats, gået forrest og haft viljen og evnen (og vist det) til at løfte sig selv, medspillere og holdet.
Ricki og Alex har i 2006 begge været i konstant udvikling. Med vilje, drive og stor træningsiver har de løftet deres spil og bidraget til et højt og meget seriøst niveau på KS holdet. I sommerpausen 2006 kom de begge således med i 1. holdets bruttotrup, men blev desværre siet fra igen inden efterårssæsonen startede. Dette slog dem dog ikke ud. De blev på KS holdet, tog arbejdstøjet på igen og fortsatte, hvor de slap. En helt igennem fremragende indstilling og sæson.
Ricki fortsætter i 2007 på KS holdet i HIF og Alex er blevet ”hentet” til Glostrup 2. division.
En stor tak til begge for 2006 og held og lykke i 2007.
Trøjerne er venligst sponsoreret af fanklubben og er sande klenodier for rigtige HIF fans.
Årets spiller: Patrick, trøjen HIF 1. hold spillede i, da de var i superligaen.
Årets fighter: Hummel, trøjen HIF 1. holdet spillede i, da de ???.