2. Senior: FB vs. HIF2 (2-3)

04/09/2006 00:00

Hjemmehold

Udehold

Dato

Score

FB

Hvidovre IF

02-09-06

2 – 3 (1 – 1)

Holdet:

Kenneth Jepsen (1s)(1)

Alexander Juul Nielsen(2) ‹—› Søren Hagen ‹—› Ronni Binne Larsen ‹—› Johnny Bruun-Pedersen (1s)

Morten Krogh ‹—› Tomas Frost

Osman Öztek(1) ‹—› Søren Fisker(6) ‹—› Robin Niclasen

Ricki Brok

Bænk:

  • Ramazan Õzogul (70. min.)
  • Rune Bach(6) (35. min.)
  • Mikkel Kjær Hansen (kom ikke ind)

Kampens spiller (tallet i parentes angiver antal stemmer):

Kampens spiller blev Rune Bach med 6 stemmer (efter omstemning med Søren Fisker).

Målscore(r):

1 mål af Morten Krogh

2 mål af Rune Bach

Referat:

Fjerde turneringskamp ude mod topholdet FB. En meget interessant kamp, hvor HIF for alvor kunne melde sig tilbage i topkampen og en kamp FB på papiret klart var favorit til at vinde.

Oplæget fra træneren var, at det var nu, vi skulle stå sammen og vise, at vi var blevet voksne og kunne klare os med begrænset hjælp fra førsteholdet. Vi skulle spille vores eget spil og være dybt koncentrerede.

1. halvleg: Vi startede noget nervøst. De første 20 minutter var nogenlunde jævnbyrdig, dog med et lille overtag til FB, da deres kombinationsspil flød godt og hurtigt. Vi havde en smule kommunikationsproblemer, specielt i midterforsvaret, med den nye konstellation, der endnu ikke var samarbejdet. Således var det også FB, der efter 10. minutter kom foran 1-0, da Hagen fik forlænget en lang fremlægning fra FB og dermed gav dem en ”friløber”. Var det ikke for storspil af Kenneth kunne FB sagtens have scoret yderligere. FB valgte dog at lukke os ind i kampen igen da de fik to gule kort lige efter i den idet 23. og 28 minut. Vi lagde et massivt pres på FB, der fortjent resulterede i en scoring af Morten, der bragte os på 1-1 efter en dødboldsituation i det 30 minut. Frost valgte at lave om på vores organisation, ved at lade sig selv udskifte, rykke Ronni op på midtbanen, Ricki ned på sin vante plads i midterforsvaret og Rune ind som angriber. Det gav mere ro og spillet begyndte at flyde. Halvlegen sluttede dog jævnbyrdigt, da Oz fik gult i det 37. minut.

Pause: Vi gik til pause med troen på, at det kunne lade sig gøre. Vi skulle stadig bevare tålmodigheden, da tiden arbejdede for os.

2. halvleg: Vi startede med højt pres og allerede i det 50. minut måtte FB lave straffe i en duel med Rune… et straffe Rune selv sikkert satte ind. Foran 2-1 og i kontrol… Vi stod godt på banen, spillet og kombinationerne flød og specielt Rune, Oz og Fisker var årsag til konstant uro i FB forsvar. Men så bragte vi for alvor spændingen tilbage i kampen, da Hagen efter 72. minutter begik straffe og Kenneth efterfølgende fik gult for brok. Alex viste ansvar og trak i handskerne. FB scorede dog lidt heldigt på det begåede straffe visa begge stolper uden chance for Alex. Nu var gode råd dyre. FB lagde et massivt pres og øjnede muligheden for endnu en scoring med en spiller i overtal og en markspiller på mål. I denne fase tilsmilede heldet os dog, da FB alene med Alex sparkede forbi mål. Vi red stormen af, blev fuldtallige og så kom forløsningen i det 86. minut. I to omgange fik Oz sat FB forsvar i venstre side og centrede bolden hårdt og fladt ind foran mål, hvor Rune - i bedste John Dahl stil - blot skulle sætte en følt inderside på.

Samlet set 3 rigtig gode point mod topholdet i en kamp, hvor vi efter en lidt svag start længe sad på spillet og hvor vi i afgørende situationer havde stolpe ind og FB stolpe ud. Nu har vi for alvor meldt os tilbage i topstriden, men vejen er stadig lang.

Læs FBs referat her.

Du kan læse alle artikler om HIF i Hvidovre avis under SPORT



Kilde: Jacob Kornerup
Elite
Forside