2. Senior: HIF2 vs. Bk. Fremad Amager (3-2)

21/08/2006 00:00

Hjemmehold

Udehold

Dato

Score

Hvidovre IF

Bk. Fremad Amager

19-08-06

3 – 2 (1 – 0)

Holdet:

Kenneth Jepsen (1s)

Alexander Juul Nielsen ‹—› Søren Hagen ‹—› Jesper Myhrmann (1s)(8) ‹—› Johnny Bruun-Pedersen (1s)

Morten Krogh(1) ‹—› Ulf Gormsen (1s)(1½)

Osman Öztek ‹—› Søren Fisker ‹—› Robin Niclasen(4½)

Ricki Brok

Bænk:

  • Ramazan Õzogul (60. min.)
  • Rune Bach (55. min.)
  • Thomas Frost (kom ikke ind)(1)

Kampens spiller (tallet i parentes angiver antal stemmer):

Kampens spiller blev Jesper Myhrmann (1s) med 8 stemmer.

Målscore(r):

1 mål af Søren Fisker

2 mål af Robin Niclasen

Referat:

Anden turneringskamp hjemme mod Fremad Amager (FA). Et af de bedste hold vi mødte i foråret og en forventet svær kamp, der skulle vindes for at bevare muligheden for en topplacering.

Oplæget fra træneren var at alle, uden undtagelse, skulle løfte sig adskillige niveauer fra kampen mod Brønshøj. Vi har kvaliteten, nu skulle det vises og vi skulle spille og kæmpe som et hold.

1. halvleg: Denne gang blev oplægget holdt til fulde. Alle var koncentreret fra start, vi stod godt på banen og fik lagt vores vanlige høje pres. FA var i denne fase også godt med, hvilket ikke var odiøst i en begyndelse, hvor begge hold var friske og fulde af kræfter. Vores høje presspil gav gode muligheder for at spille bold på FA banehalvdel, og det var vi i lange perioder rigtig gode til. Det var da også flot kombinationsspil i vores højreside mellem Alex, Robin og Fisker, der efter 12 minutter ”tvang” FA til at begå frispark ude foran FA felt - et frispark Fisker efterfølgende scorede på (dejligt at vi for én gangs skyld ramte inden for rammen). En sjælden god start! Resten af halvlegen forløb med HIF som den dominerende, men hvor FA dog stadig var klart med uden dog at blive rigtig farlige. Forsvaret stod rigtig godt, hvor specielt Myhr udviste stor autoritet og med god lyd dirigerede alle på banen. I de døende minutter kunne et indlæg/skud langt ude fra FA venstrekant have smidt en kold spand vand i hovedet på os, da den dykkede mod det fjerne hjørne, men Kenneth vippede den flot til hjørne.

Pause: Vi gik til pause med en rigtig god fornemmelse efter en flot halvleg af alle. Frost havde kun små justeringer og herudover skulle vi fortsætte hvor vi slap… stærkt koncentrerede, idet 1 - 0 trods alt kun var en spinkel føring.

2. halvleg: Første angreb… flot opspil lige efter Frost hoved endte med en lang bold til Ricki, som forlængede til Robin, der var kommet ind fra sin kant, og som koldt udplacerede målmanden… og der var kun gået ca. 30 sekunder. God start og som så ofte før lignede det, at vi fysisk havde flere kræfter end modstanderen. Vi dominerede totalt og efter 59. minutter udmøntede overtaget sig i endnu en HIF scoring, hvor Robin igen var kommet ind fra sin kant og opfangede en løs blod i feltet og resolut scorede. Sejren syntes i hus… men så syntes dommeren, at han ville bringe lidt spænding ind i kampen igen. I en mand til mand situation i venstre side af feltet faldt en FA spiller og dommeren dømte et meget tvivlsomt straffe og gult kort til Alex. FA reducerede sikkert og da dommeren i denne periode også gav Ulf og Oz gult kort, var det som om vi begyndte at vakle en smule. Ikke mindst da det lykkedes FA at udnytte deres overtal og reducere yderligere. Frost indskiftede de rutinerede kræfter i form af Rama og gav debut til Rune og vi red stormen af.

Samlet set 3 vigtige point og en super god kamp, hvor alle leverede en rigtig god indsats, Myhr viste den klasse vi ved han har, Rune fik debut og hvor resultatet på ingen måde viser det sande billede af kampen.

Læs Fremad Amagers referat her.

Du kan læse alle artikler om HIF i Hvidovre avis under SPORT



Kilde: Jacob Kornerup
Elite
Forside