Tidligere Hvidovre Avis artikler HIF info/Nyheder eller klik her
HIF er suverænt tophold
Se artikel i Hvidovre Avis HER eller læs herunder
I sidste uge vandt KS-mandskabet med 2-0 ude mod Skovshoved i en kamp, der aldrig blev den store spillemæssige oplevelse, men hvor resultatet heller ikke var i fare. Jesper Myhrmann og Martin Reindorf scorede HIF's to mål.
2. Pinsedag var det Hasle, der gæstede Hvidovre Stadion, og de fik ørerne i maskinen med en sikker 5-0 sejr til HIF som resultat. Det stod 4-0 ved pausen.
Jesper Myhrmann lagde for med et hurtigt mål på hovedstød, og så var grunden lagt. Nicolaj Harms øgede efter den halve time til 2-0 også på hovedstød, og der var stort set kun et hold på banen. Ind imellem gæstede Hasle Mads Hamberg mål, men kun en enkelt gang blev han sat på en alvorlig prøve, og her reddede overliggeren for ham.
I den anden ende blev chancerne bare større og større. Med mere kynisme og effektivitet kunne Hasle være blevet sendt hjem med et rigtig stort nederlag, men her manglede HIF lige lidt.
Ulrik Drost viste, at han er der, hvor han skal være med to lette mål inden pausen. To indersidemål, der bare ser så lette ud og også er det, når man bare lige sørger for at være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt.
HIF tog noget lettere på opgaven i 2. halvleg, hvor chancerne ikke blev mindre. Men det var først i den absolutte slutfase, kapens sidste mål blev scoret. det blev til gengæld et af de meget flotte, da Morten Larsen tog chancen udenfor feltet og halvflugtede bolden ind under overliggeren på en sagesløs Hasle-keeper.eb
Sidst ændret: 30. Maj 2007 09:33
|
|
 |
|
Jesper Myhrmann brugte hovedet et par gange mod henholdsvis Skovshoved og Hasle.
|
|
|