|
|
HIF » Bredde » Flere nyheder » Arkiv » 288264,288262,237787
|
 |
|
|
|
|
HIFs juniorer spillede også sæsonens sidste kamp i ligaen - landets bedste række. De mødte AGF på udebane, der lå længere nede i rækken. Man må vist sige, at HIFs juniormandskab har spillet en blandet sæson, hvor man har vundet og spillet uafgjort med et par af de absolutte tophold i ligaen. Men samtidig har de ikke kunnet holde niveauet mod et par af de lavere placerede hold. I Århus startede HIF klart bedst, og Stefan Hansen bragte HIF på sejrskurs midt i 1. halvleg, og kort før pausen var det Morten Walldo, der øgede føringen til 2-0. En sådan føring har HIF haft før, bl.a. hjemme mod bundholdet Esbjerg, der dog reddede uafgjort i 2. halvleg. Efter en times spil fik AGF også reduceret til 2-1, og nervøsiteten bredte sig. Men det lykkedes HIF at holde resultatet. Det betød at de sluttede på en ærefuld 6. plads, så der skulle være en god chance for også til næste år at se juniorliga-kampe på Hvidovre stadion.
Kilde: Hvidovre avis 16.11.2005
|
|
|
|