B93-1 mod U13A-2

25/01/2009 00:00

Efter vor 11 mandskamp mod Værløse i går, var det så tid til en 9 mandskamp ude mod B93 på deres kunstgræsbane. Vi skulle gerne vise et helt andet spil, end det vi så mod Værløse - hvor der over en bred kam var tale om en decideret offday, samt store problemer med omstilling til 11 mandsfodbolden.

Spillere: BS, Henrik, Antar, Abel, Najeeb, Risvig, Christoffer, Solomon, Kelle, Due, Zacho og Nabil. Henrik måtte tage hjem, da han havde vejrtræksproblemer efter 1 halvleg.

1. halvleg, startede I rigtig godt og var klart spilstyrende, med gode kombinationer og god bevægelse. I var tilbage i en vant spilmetode, og spillede jer frem til en række chancer. B93 havde også deres, og specielt en god redning af BS gjorde, at de ikke fik scoret. Efter 10 minutter får Zacho bolden i højre side, og spiller kvikt Kelle helt fri, og han scorer sikkert til 0-1 føring. Desværre i det 16 minut får B93 udlignet, lidt ufortjent, da I havde været rigtig gode indtil da. Herefter falder I desværre igen lidt sammen. Så 15 rigtig gode minutter og 5 dårlige.

2. halvleg blev meget jævnbyrdig, og starter med en meget stor B93 chance. Efter 4 minutter skyder Nabil godt på mål, og på risposten følger Abel godt op, og så står det 1-2 til Hvidovre. I den 8 minut har BS en kanonredning, men det holder ikke længe da, B93 får udlignet i det 14 minut til 2-2. På 2 efterfølgende angreb er Zacho helt fri 2 gange, men får ikke scoret på B93 vågne målmand. I sidste minut får Kelle igen afsluttet godt til en 2-3 føring.

3. halvleg spiller i rent ud sagt frygteligt. Det starter med, at B93 efter ca. 10 sek. får scoret på et flot langskud(flot mål) til 3-3. Ved ikke om det var træthed, men igen begynder hver spiller at tro, at han alene kan afgøre kampen, dvs. mindst 4-5 berøringer når man holder bolden. Viser sig ved i det 3 og 4 minut i fremdrift, at en spiller dribler og dribler og dermed taber bolden og hovedet, og B93 kan let på returen score både til 4-3 og 5-3 føring.

Kampen er herefter helt B93`s og denne sidste halvleg skal vi bare glemme.

Nu får de fleste af jer på U13A-2 14 dages kamppause, det tror jeg I trænger til. Næste kamp er hjemme mod Albertslund den 8. februar 2009, kl. 16:30.

Kampens spiller: Zacho med 5 stemmer, forfulgt af BS og Antar med 4 og 3 stemmer.

Tak til Mads og B93 for en fin og fair kamp.

Således opfattet, træner Tonny U13AB

Forside