Forside

Brøndby - U19A....3-1

13/10/2008 00:00

Efter otte runder i U-19 ligaen og den seneste sejr over KB lå Hvidovre pænt i midten af tabellen. Og skulle man begynde at blande sig i toppen krævede det en sejr mod Brøndby i ugens opgør på Hvidovre stadion.

Kampen blev dog aldrig en succes for HIF, der efter få minutter kom bagud 0-1 og havde svært ved at få spillet til at flyde. Efter 10 min. fik HIF dog udlignet, da Mikkel Christensen fik en stikning i dybden og på kanten af det lille felt, spillede bolden på tværs til Nicklas Iversen, der scorede sit tredje mål i to kampe.

Mikkel Christensen er i øjeblikket med U-19 landsholdet, hvor han kom ind de sidste 5 minutter mod Frankrig.

Efter 1-1 målet kom HIF lidt bedre med og havde chancer til at bringe sig i front, men desværre var det Brøndby der igen kom i spidsen kort før pausen og igen fem minutter ind i 2. halvleg, slog 3-1 sejren fast. Nu venter der en svær udekamp mod FC Midtjylland der indtager 4-pladsen.



Kilde: Hvidovre Avis