Eliteafdelingen opgraderer på det administrative område

07/01/2010 17:26
I løbet af december opgraderede Eliteafdelingen i HIF på trænerfronten ved at ansætte Michael Shelley Nielsen som talentudviklingstræner og Søren Sørensen som cheftræner for U17A. Nu er det så blevet det administrative områdes tur til at få en opgradering, idet Kim Toft er ansat som administrativ ansvarlig for Eliteafdelingen med ansvaret for at løse de daglige administrative opgaver, der er i Eliteafdelingen.
I forvejen er Kim Toft cheftræner for vores U13A-mandskab, ligesom han er tilknyttet HIF i en række opgaver i Breddeafdelingen og derfor er på fuld tid i HIF. Kim er desuden optaget på DBUs A-trænerkursus, der starter her i januar, så han får et travlt 2010, men med Kims kompetencer er der ingen tvivl om, at det er en stor kapacitet at få tilknyttet det administrative område i Eliteafdelingen.


Kilde: Mads B. Søndergaard, Eliteformand
Elite
Forside