Føring på 2-0 blev til nederlag på 2-3

26/07/2008 00:00

Onsdag spillede Hvidovre den fjerde testkamp i sæsonoptakten.

I denne kamp var det FC Vestsjælland - tidligere Slagelse B&I - der var på besøg på Hvidovre Stadion. Efter at have været foran 2-0 ved pausen tabte Hvidovre 2-3 til gæsterne fra 2. Divisions Øst.

Begge Hvidovres mål blev scoret af Fosu Boateng.

Tom Nielsen fortæller om kampen:
- Som i flere af de foregående kampe spillede vi i perioder fornuftigt nok. I målet havde Kim Drejs endnu engang ikke meget at se til i løbet af kampen - og alligevel lukkede vi tre mål ind.

- Grundlæggende stod vores defensiv egentligt fornuftigt nok. Det var ikke sådan at vi blev overspillet og trykket helt ned, men vi lavede nogle personlige fejl, som vi ikke må lave, og de blev straffet. Vi har nu lukket 11 må ind i fire kampe - og det er naturligvis ikke godt nok.

- Offensivt havde vi nogle gode perioder gennem hele kampen. Vi kom til flere indlæg og kvalificerede afslutninger, og Fosu Boatengs to scoringer var gode - både i opspillet og afslutningerne.

- Alt i alt var det en kamp der efterlod både nogle positive og negative indtryk. Vores defensiv stod godt nok, men vi lavede stadig for mange personlige fejl.

Vores defensiv blev dog også ramt af, at vi var nødsaget til at foretage mange rokader tidligt i kampen, da begge de centrale forsvarsspillere - Stefan Hansen og Morten Overgaard - måtte lade sig skifte ud før tid. Det var dog begge småskader, som ikke vil holde dem ude i længere tid.

- Offensivt spillede vi igen fornuftigt i perioder, men vi mangler stadig noget sikkerhed og styring i spillet, så det må vi arbejde videre på.

- Vi fortsætter den målrettede træning og arbejder på at rette de forskellige elementer, så vi hele tiden bygger videre på det fundament, vi skabte i foråret, slutter Tom Nielsen.

Elite
Forside