Inden turneringsstart mente træner for HIF’s KS-mandskab, Mogens Krogh, at han burde fyres, hvis han ikke sikrede holdet en oprykning.
Han er godt på vej mod det første delmål; nemlig at kvalificere holdet til oprykningsspillet. HIF fører sin række suverænt, og weekendens kamp ude mod FB blev da også vundet med 2-0. Der er pænt margin ned til nummer 2, så holder HIF sammen på tropperne, vinder de også rækken suverænt. Kasper Gørsvig og Simon Duer scorede HIF"s mål.