HFAS: Wulff tilbage i Hvidovre

10/01/2007 00:00

Oprustningen til 1. division fortsætter – Wulff hentet hjem.

Den 29 årige centrale midtbanespiller Rasmus Wulff, har efter et halvt år i 1. divisionsklubben HIK, besluttet sig for at tage endnu en tørn for Hvidovre, som han var med til at spille op i 2. division fra danmarksserien forrige sæson.

”Vi er utrolig glade for at Wulff har sagt ja til at komme tilbage” udtaler direktør Michael Christensen. ”Vi har mange dygtige midtbanespillere i forvejen, som har gjort det fantastisk her i efteråret. Men med tilførslen af en spiller af Wulffs kaliber, får vi den konkurrece og bredde på midtbanen som jeg tror vi behøver for at komme op til sommer.”

Kendskabet til klubben giver, i følge direktøren, skiftet et endnu bedre perspektiv. ”I forhold til de 2 andre forstærkninger, ser jeg den klare fordel med Rasmus at han kender klubben ud og ind, og vil uden tvivl let falde ind i truppen med det samme. Det er ekstremt vigtigt at der ikke skal bruges for mange ressourcer på at integrere nye spillere, vi skal stadig huske på at det var kollektivet, der var vores største styrke i efteråret.”

Man siger ofte at historien gentager sig selv, og med det i mente, er det værd at bemærke, at sidst Rasmus Wulff kom til Hvidovre i vinterpausen, rykkede Hvidovre op den efterfølgende sommer. Om det bliver tilfældet igen, skal man nok passe på at spå om, men en ting er sikkert, Hvidovre står med en stærk og bred trup, og virker bedre rustet til fremtiden end længe set.



Kim Hallberg
Elite
Forside