HIFs københavnsseriehold tog point fra tophold

26/05/2009 00:00
Tog point fra tophold

Det er ikke gået helt efter forventningerne for HIF´s københavnsseriehold.
I sidste uge førte holdet således 2-0 ude mod B.93, men tabte 4-2. Det ville være synd at sige at den tidligere divisionsmålmand Kim Drejs har forstærket holdet. Han var - pænt sagt - "i familie" med flere af målene og har tilsyneladende svært ved at forlige sig med rollen på 2. holdet.


Det gik bedre for holdet i weekendens kamp mod topholdet Neksø, hvor HIF tog de første point fra bornholmerne. HIF var bagud 0-1 ved pausen, og igen kiksede det noget for Drejs, der gik helt galt ud til et indlæg.

Efter pausen "satte" HIF sig på spillet og burde nok have vundet. Mathias Nithikun fra U-19-holdet udlignende på et godt hovedstød.

På onsdag aften spiller Kbh.serieholdet ude mod Brønshøj kl. 19.00.



Kilde: Hvidovre Avis
Elite
Forside