Hvidovre - Avedøre 1-0

25/05/2005 00:00

HIF tog onsdag mod lokal-rivalerne fra Avedøre IF. Der var set frem til kampen med stor spænding, da HIF havde en revanche til gode fra efteråret. Det virkede som om HIF var noget nervøse, og fik, i første halvleg, ikke sat sig rigtigt igennem på midtbanen. Forsvaret tog sig, i vanlig sikker stil, af alle tilløb til angreb, men AIF havde da et par chancer, også store. Helt fremme løb og løb både Christian Lundby og Mark Svendsen, men det virker som om de begge har en død periode i øjeblikket. Det var dog HIF, der havde de største chancer, bl.a. havde Rasmus Wulff en følt bold fra midten af banen, da AIF's målmand havde haft en kikser af de helt store i sit udspark, og bolden røg over målmanden, men tog desværre undersiden af overliggeren og sprang, da den ramte jorden, fremad igen. Der er dog delte meninger i den sag, men jeg synes det så ud som om den røg ned foran stregen.

I 2. halvleg kom HIF længere frem på banen, og havde langt hovedparten af spillet, men ingen store oplagte chancer. Lige ind til Lars Hjortshøj tog sagen i egen hånd, og fra 20-25 meters afstand, kanonerede han bolden i mål, til stor jubel for hovedparten af de fremmødte. Der var for øvrigt sæsonrekord på stadion, da hele 1108 tilskuere var mødt frem til kampen. HIF sad efter dette stadig på midtbanen, og i det sidste kvarter trak man sig længere tilbage på banen. AIF havde ikke midlerne til at lukke HIF-forsvaret op, og det endte så med en 1-0 sejr til HIF.

 
Holdopstilling
Der kæmpes hårdt
Forsøg på scoring
Lars Hjortshøj 1-0
Elite
Forside