Lasse Krogh blandt boblerne

26/08/2009 00:00

Hvidovre Fodbold's talentfulde målmand Lasse Krogh har fået stort og velfortjent klap på skulderen, idet han er udtaget til den boblertrup, som U21 landstræner Keld Bordinggaard har tilsagt til træningssamling i Vildbjerg i dagene 8. - 9. september.

Keld Bordinggaard udtaler på www.dbu.dk om boblertruppen:

"Det er tale om en større gruppe boblere fra vores 88-, 89- og 90-årgang," fortæller Bordinggaard og fortsætter

"Vi ved af egen erfaring, som igen blev bekræftet af de svenske erfaringer op mod slutrunden i Sverige i sommers, at det er vigtigt at arbejde med en stor gruppe spillere. Derfor vil vi helt bevist ikke lægge os fast på for få for tidligt, og det føler jeg vi undgår ved løbende at lave træningssamlinger for den gruppe spillere, der ikke bliver udtaget til U/21-landsholdets kampe," slutter Keld Bordinggaard.

Lasse Krogh har siden debuten mod LFA, med mange gode præstationer, vist at talent og evner er rækker et pænt stykke. Nu får Lasse så muligheden for at vise sig frem på højeste niveau. Alle i Hvidovre Fodbold ønsker held og lykke. 

 

 

 
Elite
Forside