Lørdag spillede Hvidovre den sidste testkamp inden turneringen starter på søndag den 10/8 ude mod Silkeborg.
Kampen blev spillet hjemme mod FC Amager og sluttede 0-0.
Tom Nielsen fortæller om kampen:
- Kampen mod FC Amager havde en række positive og vel lige så mange negative elementer.
For første gang i denne optakt formåede vi at holde nullet, og det var naturligvis særdeles positivt. På den anden side må vi så konstatere, at det medførte at vi stort set heller ikke skabte noget i den anden ende af banen.
- I perioder prøvede vi at spille at spille på et højere niveau end vi kan, hvor der var en tendens til at vi lige skulle have en ekstra berøring hver, og så blev spillet meget "hakkende" og usammenhængende. Derudover må jeg sige, at der ikke var nok bevægelse og spillet blev simpelthen for langsomt.
- Dermed var det en kamp, som vi ikke kan være helt tilfreds med. Dog kan vi - som før nævnt - være tilfredse med at vi formåede at holde nullet.
- På søndag starter turneringen mod et af rækkens bedste mandskaber, der slog et af de andre gode hold (Viborg) med 5-1 i weekenden. Så der er ingen tvivl om at vi kommer på en svær opgave.
Men jeg er nu stadig overbevist om, at mange at de spillere vi råder over har mere i posen, når de på søndag løber på banen til en turneringskamp.
Desuden har vi en hel træningsuge til at rette de sidste ting til, og så glæder vi os til at komme i gang med en rigtig spændende sæson, slutter Tom Nielsen