OB - 1. Junior...... 1-0

01/11/2006 00:00

Heldet regner bestemt ikke ned over træner Carit Falch og HIF's Juniorligahold, der gennem hele turneringen har haft meget spil men utroligt store problemer med at score. Det skulle drengespilleren Morten Thomsen forsøge at løse i weekendens kamp i Ådalen mod OB, men uheldigvis for Morten og HIF-mandskabet blev han skadet under opvarmningen og kunne ikke stille op. Udover Morten Thomsen måtte HIF spille med fire første års juniorer i forsvaret i fraværet af Thomas Will-Andersen.

Men trods 1-0 nederlaget var træneren ikke utilfreds: - Begge hold startede ud i et højt tempo, både vi og OB ville gerne spille på fløjene, hvilket gjorde det til en meget lige kamp med chancer til begge hold, fortæller Falch. - Vi fik gradvist et større overtag i kampen og fik presset OB i bund. Men de manglende scoringer medførte desværre at vi gik ned i tempo og lukkede fynboerne ind i kampen igen.

Især de sidste minutter og ind i dommerens overtid fik OB en masse dødbolde på HIF's banehalvdel. Et par minutter ind i dommerens overtid, forsøgte OBs højrekant sig med en dribletur og det lykkedes ham at afdrible tre mand og til sidst at sparke bold i mål til slutresultatet 1-0, hvorefter dommeren fløjtede af. Et trist resultat for HIF der med 0-0 kunne have sikret sig 5-pladsen.

Næste kamp er hjemme mod AB på lørdag kl. 12.30. Det bliver heller ikke en let kamp da HIF må undvære flere spillere, Christian Skytte og Nicklas Iversen er ude med karantæne, Morten Thomasen er stadig tvivlsom og målmand Stefan Hansen skal muligvis være med i ynglingenes kamp.



Kilde: Hvidovre Avis 01.11.2006
Forside