HIF's ynglinge var lidt mere heldige. Her var både Nicolaj Harms og Patrick Jensen tilbage fra divisionsholdet. Det var en godt tilfreds Brian Riemer efter OB kampen:
- Det var et sandt drama fra kampens start. Efter bare 10 min. så Toke Svendsen direkte rødt efter han havde prøvet at vælte en OB'er var på vej ind i feltet. Fem minutter efter udvisningen fik OB scoret til 1-0, og der gik kun få minutter før bolden igen lå i Lasse Kroghs mål. Bagud 2-0 og en mand i undertal kunne det godt ligne en afklapsning til HIF, men et minut før pausen fik HIF et frispark lige uden for feltet, som Morten Larsen sparkede op i krydset. 1-2 målet gav HIF den gejst og moral tilbage som har ligget over holdet hele sæsonen igennem.
2. halvleg var kun få minutter gammel da HIF fik tilkendt straffe, da Ayoub Sørensen blev nedlagt efter at have leveret en dobbelt fodsåls finte. Uheldigvis brændte Mads Wilhelmsen den store mulighed. HIF fortsatte med at producere mange chancer og styre spillet, og igen på en dødbold fra Morten Larsen dukkede Stefan Hansen op og headede bolden i mål til 2-2. Efter en times spil var det igen Ayoub Sørensen der brændte en stor chance, som Patrick Jensen fangede og spillede tilbage til Ayoub Sørensen, der denne gang fik scoret til 3-2.
Føringen holdt dog ikke da HIF's målmand Lasse Krogh kiksede et udspark, der ramte en OB-angriber i hovedet, og skabte en situation, hvor Lasse Krogh blev spillet forbi og en OB'er kunne let udligne til 3-3.
Næste kamp er hjemme mod AB lørdag kl. 14.30, en kamp Hvidovre skal vinde.