Pressemeddelelse

17/08/2010 12:20

Hvidovre Stadion skifter navn til: Office Center Arena

Efter finanskrisens hærgen og en efterfølgende økonomisk hestekur, er det med stolthed, at Hvidovre Fodbold i dag kan byde velkommen til firmaet Office Center som ny stadionnavn sponsor.

Office Center Arena skal i fremtiden danne rammen om Hvidovres hjemmekampe, og varsler dermed også, at Hvidovre bestemt er en klub, man skal regne med i dansk fodbold
fremover.

Direktør og indehaver af Office Center A/S, Kenneth Giese siger:
Jeg vil gerne være med til at løfte Hvidovre Fodbold frem på danmarkskortet.
Det udviklingsprogram, som klubben er i gang med, vil jeg meget gerne være med til at støtte.
Samtidig håber jeg selvfølgelig også, at det vil give ekstra profilering af vort firma, der flyttede til Hvidovre i november sidste år.

Salgschef i Hvidovre, tidligere superliga-topscorer, Peter Lassen, er også en glad og tilfreds mand.

”Jeg tror, alle ved, at den professionelle idræt har haft svære betingelser de sidste par år, derfor er jeg ekstra glad for denne aftale.
Office Center A/S er lige præcis den type sponsor, vi leder efter. De er lokale og vidende om, at fodbolden er et rigtig godt afsæt for en driftig virksomhed, der vil fremad”

”Jeg tror samtidig, at vi med denne aftale nu har fået sendt en kraftigt signal til omverdenen om, at Hvidovre Fodbold er en klub med traditioner, ambitioner, samt ikke mindst store muligheder”


Med venlig hilsen

Martin Krogh-Jensen
Bestyrelsesformand Hvidovre Fodbold

 
Elite
Forside