Søndags-gyser - Bliver det HIF’s unge løver, eller ....

06/11/2008 00:00


Bliver det HIF’s unge løver, eller råstyrke fra Jylland, der løber af med sejren på søndag?

HIF skal på en vanskelig opgave på søndag kl. 13.00, når Kolding gæster Hvidovre Stadion.

Ser man på tabellen, bør Kolding ikke være en uoverkommelig modstander, når man ellers ser på, hvilke hold HIF har taget points fra, men fakta er, at det netop er de kampe, hvor der skal fightes og kæmpes og slås, det går galt for HIF.

Det er som om, at HIF ikke har holdet til fight og kamp, men til de kampe, hvor der bliver spillet mere fodbold. Måske er holdet blevet sat sammen for tidligt i forhold til den udvikling, man er i?

- Jeg vil være glad for det ene point og ialt 17 i efteråret. De 21, når vi jo ikke, siger træner Tom Nielsen.
- Vi skal virkelig samle os og præstere de sidste tre kampe, så vi har noget positivt at gå på vinterferie med, - det er utrolig vigtigt at slutte godt af, men vi har været svingende i præstationerne, så det vil ikke gøre noget, at pilen pegede op af på søndag!





Kilde: Hvidovre Avis
Elite
Forside