I lørdags spillede førsteholdet deres anden træningskamp. Kampen mod Greve endte med en sejr på 2-1 efter scoringer af følgende spillere:
Hvidovre - Greve 2-1 (1-0)
1-0 Thomas Lindrup
1-1 Christian Lundby
2-1 Morten Bech
Inden kampen havde cheftræner Tom Nielsen forklaret, hvilke aspekter ham og han assistenttræner Brian Riemer havde fokus på. I forlængelse af deres tilgang til kampen, følger deres vurdering af lørdagens indsats på kunstbanen.
- Vi spiller en fornuftig 1. halvleg, hvor vi spiller hurtigt pasningsspil og vælger de nemme løsninger. Jeg er tilfreds med aggressiviteten i vores spil i første halvleg, hvor vi formår at holde Greve væk fra chancer. Vi kunne og burde måske have scoret et mål mere, men alt i alt en godkendt første halvleg, siger Tom Nielsen, der dog ikke er lige så tilfreds med anden halvleg:
- I anden halvleg giver vi initiativet fra fra os. Vi kommer for langt ned i tempo og det resulterer i, at vi forærer et alt for let mål væk. Herefter spiller vi besværligt, og vi forsøger i alt for høj grad at slå den afgørende vinder, forklarer Tom Nielsen og fortsætter:
- Det mest positive ved anden halvleg er, at vi alligevel formår at trække sejren hjem. Det ville være utopi at tro, at vi kan spille 15 kampe i løbet af en halvsæson, hvor alt går op i en højere enhed. De kampe vil der måske være 5-6 af. Så vil der tilsvarende være 5-6 kampe, hvor vi er tilfredse med spillet. Og slutteligt vil der være et par kampe, hvor vi måske ikke føler, at vi får tingene til at fungere optimalt. Det er vigtigt at man også kan vinde den slags kampe, siger Tom Nielsen.