Forside

Semou i oplæggerens rolle på U/18 landsholdet

31/01/2010 00:22

Det danske U/18 landshold spillede fredag sidste kamp på træningsturen til Mallorca, hvor modstanderen var et udvalgt hold. Hvidovres Franck Semou startede på banen i den tredje og sidste kamp og var således med i alle tre kampe for Danmark.

Desværre tabte Danmark 2-1, men Franck Semou gjorde en god figur og lagde op til det danske mål, der blev scoret af den tidligere Hvidovrespiller Mads Hvilsom. En anden tidligere Hvidovrespiller var faktisk tæt på at udligne i overtiden, da Dario Dumic bankede bolden på overliggeren.

Franck vender nu hjem til Danmark sammen med den øvrige landsholdstrup og støder til 1. seniortruppen i den kommende uge.