Skjold – U13A
Status inden dagens kamp var, at vi stadig er uden Rasmus J, Rasmus A, Frederik på grund af skader samt har Benjamin på ferie. Heldigvis nåede vi lige at have Patrick med, inden han tog på ferie. Udover skaderne, havde vi comeback til Kock efter længere tids skade, men da han måtte udgå i pausen, måtte vi tilføje endnu en mand på skadeslisten.
1.halvleg startede som lyn og torden for os, idet vi allerede efter ét minut, havde et godt gennemspillet angreb til Emiliano, men hans afslutning blev reddet af keeperen. Der skulle dog ikke gå mere end ét minut mere, inden det lykkedes Emiliano at bringe os på 1-0, da han modtog en god bold i dybden.
Efter førings målet, fortsatte vi dominansen og spillet flød fantastisk flot i lange perioder. Gode dybdebolde, flere flotte spilvendinger samt et hav af overlaps var krydderiet på en generelt flot Hvidovre periode. Det blev til 4-5 gode muligheder, hvoraf flere af disse havde fortjent en scoring, inden det lykkedes Patrick at øge til 2-0 i det 15 minut.
Herefter fortsatte vi dominansen og blot 3 minutter efter vores andet mål, burde vi have øget, efter et fremragende opspil over 5 stationer, men Skjolds keeper, hev en flot redning op af ærmet.
Med ca. 10 minutter igen, gik vi pludselig lidt i stå. Spillet flød ikke længere så godt og vores omstillingsspil haltede en del, både offensivt og defensivt, hvilket gav en del ubalance som Skjold med lidt større skarphed burde have udnyttet. Det blev dog kun til to ufarlige forsøg udefra samt én kæmpechance, da en Skjold spiller pludselig modtog et indlæg helt fri foran mål, men på mystisk vis lykkedes det ham at få bolden over mål.
Med to minutter igen, slår vi pludselig en lynhurtig kontra, der kunne have givet mål, men desværre gik bolden i sidenettet og 1.halvleg endte med en fortjent 2-0 føring til Hvidovre.
I pausen måtte Kock fortrække og da Simon bad om udskiftning, måtte vi lade sidstnævntes lillebror Sander, der er 97´er, indtræde i kampen i stedet, da vi kun havde én udskifter med.
2.halvleg starter meget skidt for os, da Skjold allerede efter ét minuts spil, kommer på 1-2 i en situation, hvor det var tydeligt at rokeringerne ikke havde fundet sig til rette.
Efter de første 3 minutters totale Skjold dominans, kom vi dog godt i gang igen og da indskiftede Emil, vi havde lånt på U13C, pludselig får en god dobbelt mulighed, hvorefter vi får to mere i samme situation, så gav det løfter om at vi var tilbage!
Blot to minutter efter den 4-dobbelte chance, lykkedes det Emil at banke bolden i mål til 3-1, efter endnu et smukt angreb over flere stationer.
Efter målet overtog vi igen styringen og de muligheder Skjold fik, var meget sporadiske og ikke nogle store, bortset fra et enkelt tilfælde, men her var en vågen Brylov på plads.
Der var dog masser af udmærket fodbold i vores stribede venner fra Ryparken, men vores solide defensive arbejde var, bortset fra perioder af 1.halvleg, på et meget solidt niveau igen i dag, hvilket gjorde det svært for Skjold at komme igennem til voldsomt mange chancer.
Igennem det meste af 2.halvleg, spillede vi en god gang fodbold og vi producerede mange chancer til Sander (2), Taner, Emiliano (2), Patrick samt et par udmærkede forsøg udefra, men en rigtig stærk Skjold keeper, tog sig flot af mulighederne, inden det lykkedes Mathias at øge til 4-1, med blot 5 minutter igen. Da målet samtidig blev kampens sidste, endte det hele altså med en 4-1 sejr til Hvidovre.
Set fra trænerens vinkel: Set over hele kampen er det yderst fortjent at vi trak os sejrrigt ud af opgøret og resultatet var ikke ét mål for meget. Der blev spillet noget rigtig god fodbold i et højt tempo og igen i dag, producerede vi mange gode muligheder. Defensivt stod vi fremragende, bortset fra en kortere periode i 1.halvleg samt de første minutter af 2.halvleg. På trods af at vi måtte låne, så vi kunne stille et 9-mands hold, blev det alligevel en kamp uden de store udsving og alle kan være tilfredse med deres og holdets indsats. Sidst men ikke mindst, vil jeg takke Skjold for en god kamp. Igennem hele kampen forsøgte de at spille fodbold og havde generelt en god attitude på banen, så det er absolut et ganske udmærket hold.
Se billeder fra kampen her