Slagelse - Hvidovre 2-3

23/10/2005 00:00

Kampen blev indledt med et minuts stilhed til minde om ynglingespilleren Metin Karter, der som nævnt omkom ved en tragisk trafikulykke torsdag morgen. Om det var dette, der tyngede HIF spillerne, der spillede med sort sørgebind, er ikke til at sige, men HIF var bagud 2-0 ved pausen efter en rædselsfuld første halvleg.

Et par udskiftninger i pausen gav dog først resultat efter ca. en halv times spil af anden halvleg, hvor to hurtige mål af henholdsvis Mikail Anli og Søren Christiansen bragte balance i regnskabet og ny fightervilje på holdet.

Det gav resultat i kampens sidste minut, hvor Mark Svendsen med et godt hovedstød udnyttede Timmi Johansens indlæg til, måske lidt ufortjent, at give HIF sejren.

 
Elite
Forside