Støt oprykningen til 1. division - køb dit sæsonkort nu

09/02/2007 00:00

1. april 2007 starter anden halvsæson i 2. division øst.

Her tager Hvidovre hjemme mod Greve, i det første forsøg på at opfylde forårets klare målsætning nemlig oprykning til 1. division fra sommeren 2007.

Strategien er klar, truppen er styrket, og et godt mix af ungdom og rutine giver klare indikationer om, at holdet går styrket ind i sæsonen. De andre hold i rækken har dog næppe givet op på forhånd, så der er ingen tvivl om at det bliver et interessant forår med mange spændende kampe både ude og hjemme.

Efter et par halvsæsoner med forskellige billetordninger, er det i år blevet besluttet fra ledelsen, at der igen udbydes sæsonkort til forårssæsonen 2007. Det skal dog bemærkes at der som vanligt spilles Nordea Skolecup forud for hjemmekampene, med mulighed for adgang på skolebilletter frem til en time før kampstart. Herefter vil der kun være adgang for betalende og sæsonkortholdere, samt adgangskort til diverse sponsorer.

Der vil således ikke i 2007 blive tale om, at der vil blive distribueret billetter gennem diverse forretninger i Hvidovre

Halvårs kort :

Du har derfor nu mulighed for sikre dig adgang til alle Hvidovres 7 hjemmekampe i foråret:

  • 01. april kl. 13:00 Hvidovre - Greve
  • 09. april kl. 13:00 Hvidovre - Glostrup
  • 22. april kl. 13:00 Hvidovre - KB
  • 06. maj kl. 13:00  Hvidovre - AB 70
  • 20. maj kl. 13:00  Hvidovre - Brøndby
  • 28. maj kl. 13:00  Hvidovre - Skovlunde
  • 09. juni kl. 15:00  Hvidovre - Brønshøj

7 spændende kampe, hvor kampen den 9. juni forhåbentlig ender med en ordentlig oprykningsfest for fans og andre trofaste tilhængere.

Halvårs kortet koster kr. 275,- og er gældende til alle Hvidovres hjemmekampe frem til 1. juli. Du opnår således en besparelse på over 33% i forhold til den alm. entre.

Sæsonkortet kan købes på Hvidovres kontor fra den 12. februar og helt frem til den 30. marts. Det er også muligt at bestille kortet på og samtidig indbetale beløbet på konto Regnr. 2132 knt.nr. 8695 657 499

Sæsonkort 2007

For de der deler vores tro på oprykning til 1. division, har vi et særligt tilbud. Et kort gældende til alle divisionskampe i 2007 – uanset hvilken division Hvidovre spiller i. Prisen er kr. 550,- og du sparer således den prisstigning, der typisk kommer ved oprykning til en højere række, plus den ekstra hjemmekamp der er, uanset om vi spiller i 1. eller 2. division i efteråret. Det skal dog bemærkes at kortet ikke gælder evt. pokalkampe.

Kortet kan erhverves på samme måde som halvårskortet inden den 30. marts 2007.

Vel mødt – og med ønsket om en god sæson

Hvidovre Fodbold A/S

Elite
Forside