Stefan Hansen og Thomas Petersen tæt på Landsholdet.

24/08/2005 00:00

Stefan Hansen og Thomas Petersen; begge 2. års juniorspillere på HIF's Junior Liga hold, er netop blevet udtaget til 3 U-17 landsholdssamlinger i Vejle, for spillere, som ligger lige i udkanten af landsholdstruppen.

Landsholdstrænerne Per Andersen og Hans Bruun Larsen forestår træningen ved de 3 samlinger, fortæller juniortræner Carit Falch Første samling er i dag onsdag den 24. august, hvor både Jimmy Brinksby (også træner for Junior Ligaholdet) og jeg tager med drengene til Vejle og følger deres træninger.

Både Stefan Hansen og Thomas Petersen gjorde det rigtig godt til Unionsstævnet i Vejle i sommer og har begge haft et flot forår på Junior Ligaholdet. De har helt sikkert fortjent at få en ekstra chance for at spille sig på U17 landsholdet, men de indgår selvfølgelig i en skarp konkurrence med andre meget kvalificerede emner til landsholdspladserne. De har dog begge to en rigtig god ballast fra hverdagen på Junior Ligaholdet, hvor konkurrencen er benhård hver dag, og de besidder begge et tydeligt talent og viljen til at komme langt.

Både trænere og holdkammerater glæder sig over deres situation og håber det bedste for dem.

 
Stefan Hansen og Thomas Petersen
Forside