Stefan Hansen har i dag indgået kontrakt med HB Køge og vi siger dermed farvel til en rigtig Hvidovredreng.
Stefan har fået sin fodboldopdragelse i Hvidovre og vil altid have en stor plads hos os.
Mogens Krogh direktør i Hvidovre Fodbold udtaler: "Stefan er uomtvisteligt et stort talent og det er bestemt med vemod vi tager afsked med Stefan, men vi ønsker Stefan al mulig held og lykke og er sikre på at Stefan, hos HB Køge, får alle muligheder for at udvikle sig yderligere. Vi vil spændt følge den udvikling og glæder os til at følge Stefan i landets bedste fodboldrække".
Stefan Hansen udtaler: "Det har bestemt ikke været en nem beslutning for mig at forlade min ungdomsklub, og det er med vemod jeg tager afsked, men hvem ved måske bliver det på et tidspunkt til et gensyn. Jeg vil gerne sige tak til alle trofaste fans, der har støttet mig og holdet så fantastisk i min tid i Hvidovre. Omvendt er dette skifte en rigtig god mulighed for mig til at prøve mit talent af på allerhøjeste niveau, noget jeg glæder mig til, min jeg vil altid følge spændt med i hvordan Hvidovre klarer sig".